onsdag, juli 25, 2007

Carpe Diem

Fredag d. 3. august skal jeg indlægges igen. Dvs. fredag skal jeg igennem nogle undersøgelser, og så hjem på weekend. Mandag skal jeg til flere undersøgelser - og så skal jeg opereres tirsdag. Kan ikke rigtigt finde ud af, hvordan jeg har det med det.... I sidste uge blev jeg pludselig lidt bange. Ikke bange for at dø - men bange for at skulle forlade Asta. Hun har vældig meget brug for mig! Hun har verdens bedste far, ingen tvivl om det, men jeg giver hende noget, hun ikke kan få andre steder! Ikke at jeg nødvendigvis tror, jeg skal dø - men det ER cancer, jeg har, og det er IKKE fedt!!! Heldigvis har jeg temmelig stor tiltro til lægerne på Skejby. Så jeg håber på det bedste. Håber på, at jeg bagefter vil grine af mine latterlige tanker. At jeg er på toppen i løbet af no time. Det er heller ikke ret tjekket at starte et skoleår med at være sygemeldt. Æv, æv, æv. Sidder lige og er lidt tudefjæs nu. Det må gerne gå over i en fart!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kære søde Jytte.

Det er med lidt dårlig samvittighed, jeg skriver denne hilsen. Jeg har længe haft intentioner om, at få ringet til dig, for at høre, hvordan det hele stod til hos dig. Men det er blevet ved tanken. Og du skal vide, at du i høj grad har været i mine tanker. Jeg håber, du kan nyde det sidste, der er tilbage af ferien inden du bliver indlagt. Det er aldrig fedt sådan noget, men heldigvis kan lægerne mange ting og ved, hvad de gør. Jeg sender dig i hvert fald de varmeste tanker og knus helt fra Vejle.
Christina

Anonym sagde ...

Hej Jytte
Du aner ikke hvor meget jeg tænker på dig.Jeg synes, du har taget din situation super flot.... dyb respekt for det. Jeg fatter ikke helt, hvor du har hentet det overkkud. Er sikker på at det vil hjælpe dig igennem. Du skal vide at jeg står klar, hvis du får brug for det. Knus og mange tanker fra Sille