Jeg er gået totalt KOLD i den hetz, der raser mod os stakkels rygere....!

Jeg forlanger altså ikke det urimelige.

Jeg vil gerne tage hensyn - og ikke bare ryge, hvor det nu ellers passer mig.

Hos mange af mine venner, er det ikke tilladt at ryge indendørs. Det respekterer jeg naturligvis også. Selvfølgelig ER det knapt så hyggeligt at besøge dem i laaaang tid... Jeg ER jo "slave" af de sat... smøger! (Hvilket i øvrigt også irriterer mig voldsomt!)

Men helt ærligt: Vi MÅ da for pokker have lov til at være bare nogle steder?! Jeg vil sgu ikke forvises til fortovet, når jeg er i byen på værtshus! Jeg synes heller ikke det er rimeligt, at man ikke kan få lov til at ryge (i et dertil indrettet rygerum, selvfølgelig!) på sin arbejdsplads.

Og hvis mine grumme anelser kommer til at holde stik, har vi kun set toppen af isbjerget indtil videre.... Hvad bliver det næste? De, der er fede, får intet job? De, der er rødhårede, er grimme? Eller de, der har en påvist IQ under 100, får ikke lov til at stemme til folketingsvalg....?

Hm.... Tja - det kan man så tænke lidt over, kan man!

Og så lige for, at der ikke skal være nogen tvivl: Jeg synes bestemt ikke det er en god plan at ryge! Det er klamt, det stinker, det koster kassen, det er smadder usundt - MEN DET ER MIT - OG IKKE ANDRES - VALG!!!

Lille B

Jeg ved godt, jeg tidligere har skrevet lidt om venner - og værdien af gode venskaber. Men det kan man vel ikke gøre opmærksom på for ofte...? Jeg har mange gode veninder. Nogle har jeg haft igennem et langt liv; andre er af nyere dato.

"Lille B" har jeg ikke kendt i 100 år - faktisk er det kun omkring 2 år siden, vi så hinanden første gang. Men vi har alligevel formået, at komme rigtig tæt på hinanden i løbet af relativ kort tid.

Vi kan grine rø... i laser over de mest bizarre ting, tale om politik, kunst, litteratur (eller ingenting?) i timevis - over en spand mokka, eller det, der er vildere. Vi kan diskutere mænd, hunde og børn - eller somme tider lade være.

Det er ikke så tosset med veninder!

26 års fødselsdag

Forresten var jeg til Kims fødselsdag i lørdags. Det var bare SÅ hyggeligt. Han og Jørgen bor i en rigtig dejlig lejlighed, og Kim havde lavet noget fantastisk mad. Tove & Jacob var der også, og Kims forældre + 2 søstre og bedstemor.
Det lykkedes os ikke at lokke Jacob med i byen - så han og Tove kørte hjem på et tidspunkt. Det gjorde Kims far, søstre og bedste også - de skulle helt til Holstebro. Men Kims mor var da vældig klar!!! Troede hun... Men næ nej - for meget Irish Coffée & rødvin fik gjort kål på hende; så Kim lagde hende i seng, inden vi tog en taxi ned i byen!

En ny uge truer...

Jeg ved ikke, hvad der lige sker - men et er sikkert: når mandag morgen rammer én i nakken, føles det som at få noget tungt oveni hovedet....
Solen skinner ellers i dag, og jeg skulle først møde sent. Derfor startede jeg langsomt ud, med morgenmad ude hos Tove & Jacob, efter at have afleveret Asta i skolen.
Måske det har noget med en træls uge at gøre....? Den bliver laaaang! Lærermøde i eftermiddag, og sent fri hver dag - undtagen torsdag. Pyh...

Computernørden Jytte Juul

SÅ er man blevet opdateret til det 21. århundrede!!! Ind med en flunkendes ny bærbar + et handy, bette digicam! Og saftsuseme, om jeg ikke selv fandt ud af at installere internettet på min nye pc. Damn, hvor er jeg da fantastisk teknisk. Bliver sommetider vildt overrasket over mine talenter - tænk, hvis andre også fik øje på dem...!
PS: (Mest til tante Mads...) Det et bare et simpelt digital kamera - IKKE et webcam - jeg har købt! Jeg skal skisme ikke sidde med morgengarn til offentlig skue på nettet... Næ nej! *griner* Folk ville sgu da få morgenkrydderen totalt galt i halsen så.... :o)

Morgener dur IKKE

Hvor fedt er det, når man kl. kvart i kvalme om morgenen IKKE kan komme ind i sin bil - bare fordi, det er en smule frostvejr...? Jeg kan så fortælle, at jeg har nærmet mig det hysteriske de sidste 2 morgener!
Først 10 minutter, før jeg overhovedet kunne få nøglen ind i døren. Da centrallåsen endelig besluttede sig for at virke - virkede den bare ikke på fordørene! Låsepalerne gik slet ikke op. Nå - ind over bagsædet for at sætte nøglen i tændingslåsen, så der kunne komme varme på dyret.
Derefter ud igen, om i bagagerummet for at hente en sneskraber, så man kunne se ud ad ruderne - hvis man ellers nogensinde ville komme IND på forsædet....
10 minutter senere forsøgte jeg at hive i fordørene. Ingen respons.
Til sidst måtte jeg kravle ind på bagsædet, kaste mig om på forsædet med venstre ben; fik mig næsten placeret i forsædet - hvorefter jeg opdagede, at højre ben sad RET fast omme på bagsædet...
Lad mig sige det sådan: Jeg var RIGTIG glad for, at det var helt vildt mørkt - og for at ingen hørte mit sprogbrug!
Men på den anden side - tænk, jeg vidste skisme slet ikke, at jeg stadig var i stand til at udføre adskillige akrobatiske tricks.....

PS.: Fotoet er PRÆCIS, som jeg SÅ min kære Golf - men det er ikke nødvendigvis den skinbarlige sandhed, da min fantasi til tider har det med at løbe af med mig.....

In the Mood

Jeg er simpelthen glad i dag! Ikke at der på nogen måde skulle være grund til det, men et faktum er det.

Solen skinner næsten, det blæser ikke helt åndssvagt - og jeg har tidligt fri. Tror den kommer til at stå på power-shopping over middag... Asta skal til billedskole i eftermiddag, og kommer ikke hjem før kl 15.30; så jeg kan gøre det med god samvittighed. Jeg har et gavekort fra jul på godt 1.000 kr. - så jeg skal ikke engang have penge op ad lommen. Derudover stod der på lærerintra i morges, at vores nye bærbare pc kommer på mandag! Ju-biii - så skal jeg lege. Den, vi har nu er på alder med Asta, hvilket vil sige knap 9 år....! Så den kan bare NADA...

Det ER altså en god dag!

Pyh.... Det er godt nok januar!

Ja - juleferien fik da i hvert fald en brat ende! Og nu er det januar. Jeg HADER simpelthen januar... Det er regnvejr, blæsende og temmelig koldt. Al hyggelig julebelysning er pillet ned - undtagen på min matrikel. Vi fortsætter ufortrødent et stykke tid endnu. De er bare SÅ hyggelige, vores små julestjerne-dimser med lys i, der hænger i vores stuevinduer. Nisserne er altså heller ikke væk - de har ikke kunnet finde ud af selv at vandre ned i den store julekasse. (Den står så for øvrigt og irriterer mig helt vildt midt inde i soveværelset!!!)

Men ellers er der sket en masse, siden jeg sidst skrev. Jeg har forsøgt at sætte mig ved pc'en et par gange; men jeg hare kapituleret hver gang, da jeg ikke kunne finde noget positivt at skrive. Og godt nok er det også min "brok-side" - men jeg kunne også godt tænke mig ikke altid være en sur kælling.... Hm.... Måske et ambitiøst projekt pt...?

Der ER sket mange "øv"-ting, og jeg bliver faktisk ret nemt muggen for tiden. Asta er helt vildt for lækker - men hun ER altså også en prøvelse for hendes omgivelser. Især for hendes forældre, tror jeg. Både Henrik og jeg føler os temmelig trængt. Det er faktisk rigtig besværligt, når ens datter ikke har samme virkelighedsopfattelse, som stort set alle andre.

Jobbet bliver passet - men ikke med den store, boblende fornøjelse. Jeg går på arbejde, fordi jeg skal. Og så går jeg ellers og venter på, at glæden/lysten vender tilbage. Alternativt kunne jeg selvfølgelig finde et andet job? Det HAR jeg også overvejet mere end én gang. Men jeg ved ikke, om det er den idéelle løsning. Der skal fintænkes lidt længere over det.

Min mor er heller ikke rask. Hun ER jo heller ikke ung længere - men alligevel. Lægen tror vist nok det er noget slidgigt + noget mere. I hvert fald er det rigtig skidt, og hun beklager sig meget. Det må også være vanskeligt, når man er vant til at ræse rundt som en 30-årig, og så pludselig ikke kan ret meget! Men forhåbentlig går det over igen. (Eller bare bliver bedre, i det mindste!)

Næste gang jeg skriver, vil jeg gerne kunne skrive om en rigtig GLAD ting, jeg har oplevet.