mandag, august 26, 2013

Jeg VED det godt....
Jeg holdt ikke, hvad jeg lovede!
Har IKKE fået skrevet noget som helst, selvom jeg faktisk lovede det.

Til mit "forsvar" vil jeg sige, at jeg - som jeg tidligere har skrevet - har haft insane travlt.
Og ikke nok med det... Her i april fik jeg konstateret obstruktiv søvnapnø. Og pludselig forstod jeg meget bedre, hvorfor jeg har været så bombet! Jeg har faktisk stort set ikke sovet de sidste par år, så jeg var liiiige kommet lidt i underskud. Et AHI på 116, hvilket betyder, at jeg 116 gange i timen "glemte" at trække vejret om natten. Øhhhh - det er 2 gange i minuttet!!!
Lægen forstod slet ikke hvordan jeg overhovedet havde kunnet passe mit job. Men det var også kun "lige til øllet", vil jeg sige - og det var det eneste, jeg stort set foretog mig!
Men NU er der flyttet en lille CPAP-maskine ind i mit soveværelse; så nu sover jeg GODT igen! Pisseirriterende, ikke bare at kunne smide sig, at man i stedet skal sove med maske på - men helt ærligt: Jeg SOVER!

Nå - det kommer der mere om, når tiden er bedre. Lige nu er det 6. a's hjemmeregning, der skal kigges lidt på!