Det, at kommunikere med andre mennesker - både mundtligt, og i særdeleshed skriftligt - er ikke altid en enkel sag... Når jeg taler, eller lytter, til andre mennesker, så hører jeg ikke nødvendigvis det, de udsender, da vores forståelsesramme er forskellig - vice versa. DET giver til tider en anelse "mudder i maskineriet"... *SUK*
Jeg plejer nok at blære mig med, at jeg er særdeles klar i mine udmeldinger... Men det kan tilsyneladende også misforståes, har jeg erfaret på det seneste! Både på jobbet og på det personlige plan. Æv! Jeg HADER at blive misforstået... Jeg kan blive komplet desperat, når folk ikke forstår, hvad jeg siger! Det værste er de, der - af uransagelige årsager! - TOLKER i det, jeg siger.... "Hhhmm.... Aha.... Når Jytte Juul nu siger sådan - gad vide, om hun så i virkeligheden mener det og det...?" NEJ, hun gør ej!!! Hun mener sgu lige præcis det, hun siger. Og hvis nogen synes jeg er en hysterisk kælling - eller har en åndssvag mening - så sig det dog lige ud.... Det er bare det letteste....
Nå... Det måtte bare lige ud...
Note til mig selv: Meld - om muligt - endnu tydeligere ud...! Og lad være med at spilde krudtet på nogle, der er uden for pædagogisk rækkevidde...
Jeg er rigtig glad for mit job. Rigtig meget, faktisk. Men ind imellem bliver jeg sgu noget træt, må jeg indrømme! Nogle gange er det skruen uden ende, med nogle af eleverne, der kommer fra de mest sølle familieforhold, man overhovedet kan forestille sig, en kommune, der overhovedet IKKE tager opgaven seriøst (det koster jo penge!) - og en enkelt kollega, der ikke fatter en bjælde, ikke byder ind med noget, og som jeg IKKE synes er spændende at arbejde sammen med...!
