torsdag, oktober 28, 2010

Og snart er det jul...

Lige pludselig gør det ikke noget, at det snart er jul.... I år er jo ellers "Den Falske Jul" aka den jul, hvor jeg IKKE har Asta. Jeg har gået og været en smule små-bekymret - kunne ærlig talt ikke rigtigt forestille mig, at min mor og jeg skulle sidde og kigge på hinanden... Det kunne min mor så åbenbart heller ikke! Sidst jeg var hjemme, meddelte hun mig, at hun havde tænkt jul - OG handler derefter: Hun tager på højskole d. 20. december - og kommer ikke hjem igen før d. 3. januar!
Godt så! Jeg åndede relativ lettet op, og holder nu jul - eller hvad det bliver til? - sammen med yndlingsoverboerne! Lur mig, om der ikke liiiige kommer en ekstra Irish Coffée på bordet.... :o)

tirsdag, oktober 19, 2010

Forlæns og baglæns - same, same, but different

Hvem siger, at "bagud" er den forkerte retning??? Det er da bare det modsatte af "fremad" - og så længe det er et bevidst valg, er det ok med mig...
Det kom jeg til at skrive på Facebook forleden dag - og har siden gået og tænkt lidt mere over det... (Ikke altid reflektionen når at ske før jeg får talt/skrevet - what the heck...)

Nogle gange kan man (læs: jeg!) godt få lyst til at skrue tiden tilbage. Tilbage til dengang ting var LIDT mindre komplicerede. Men på den anden side - jeg ORKER virkelig ikke, at være ung/barn igen! Jeg er jo også vildt glad for min tilværelse! Det er bare nogle enkelte glimt, jeg godt somme tider kunne tænke mig! Ikke hele pakken! Men det at regrediere tror jeg også er en livsnødvendig ting for at kunne udvikle sig.... Det der med 3 skridt frem - og 2 tilbage er nok ikke så tosset endda! (Altså, sålænge man i det mindste hovedsageligt bevæger sig fremad, hvilket jeg dog mener, at jeg gør!)

Well - var det ikke også Kierkegaard der sagde, at Livet skulle leves forlæns - men forståes baglæns...? Det ER selvfølgelig altid lettere at efterrationalisere. Alligevel er der forbavsende mange, der aldrig kommer dertil, men bare drøner videre... Dårlig plan, tror jeg!

torsdag, oktober 14, 2010

Mareridt af dimensioner!

Jeg drømmer helt vildt meget. Og ofte kan jeg også huske, hvad jeg drømmer. Heldigvis er det forholdsvis sjældent, at jeg har mareridt - men DET skulle jeg da liiiige hilse og sige, at jeg havde forleden...!
Psykopaten fra Århus dukkede op for fuld musik - og det føltes simpelthen SÅ livagtigt, at jeg vågnede med koldsved og hjertebanken, på den lede måde! I drømmen skældte jeg ham også ud, men alligevel fik han "forklaret" en masse ting, som jeg (uforståeligt nok!) troede på - så jeg gav ham en chance mere!!! Det kommer så gudskelov ALDRIG til at ske i virkeligheden!!!!!
Normalt synes jeg ikke at jeg er en person, der går og bærer nag igennem længere tid. Men alt det, han bød mig i starten af året - det tilgiver jeg ham simpelthen ALDRIG! Jeg håber bare at han får et elendigt liv - hvilket jeg i øvrigt heller ikke tvivler på, eftersom manden ikke er i stand til reelt at elske og knytte sig ærligt til et andet menneske! Jeg har bare ondt af de kvinder, der kommer i hans net... Han er blevet rigtig "dygtig" til at narre selv intelligente kvinder! Når hans eks og jeg sidder og sammenligner historier, får jeg nærmest tics! Fy for pokker! Godt vi slap af med ham!

tirsdag, oktober 12, 2010

Gucci - me like!

Har lige købt de mest vidunderlige solbriller fra Gucci. For første gang nogensinde har jeg købt et par solbriller, der kostede mere end 80 kr... (Arh - fik dem da banket ned fra 2.200 kr. til 1.700 kr.) For syv sytten da, som jeg synes de er PÆNE!!!
Lige om lidt kommer der er monster-stor mekanikerregning - så jeg skyndte mig simpelthen at købe dem imens der stadig var penge på kontoen. Skide smart! Astas konfirmation er på vej til at blive aflyst grundet finansielle fortrædeligheder - men moren har til gengæld de hotteste sunglasses EVER! :o)

torsdag, oktober 07, 2010

And the winner is....

I aftes var jeg i min bank - Arbejdernes Landsbank - til et arrangement, kun for kvinder. Det handlede bl.a. om kvinder, og deres ofte relativ sørgelige pensionsopsparing...!

Men der var også lækker kaffe og Summerbird chokolader fra Farm Mountain, italiensk is fra Træløberen på Østervold, modeopvisninger fra Jackpot, Fr. Fie og Thomas, hår-halløj fra Poul M - og makeup fra Maria F.

Derudover var der så også en konkurrence.... Der blev trukket lod om diverse herligheder fra de forskellige forretningsdrivende, der havde haft en stand til arrangementet. Ramani og jeg var på vej hjem flere gange - vi var vildt trætte - men min bankdame fik os overtalt til liiige at blive en halv time længere... Good for us! Ramani vandt et gavekort til Frk. Fie på 500 kr., og JEG - som i øvrigt ALDRIG vinder noget! - vandt så lige hovedpræmien...! Et gavekort på 1.000 kr. ind til Jackpot, et gavekort på 1.000 kr. ind til Thomas, ansigtsbehandling + makeup fra Maria F (til en værdi af 1.000 kr.) og en vask/klip/farvning fra Poul M..... Ja - jeg vidste dårligt nok, hvordan jeg skulle reagere....! :o)

lørdag, oktober 02, 2010

Skønne Alberte

Jeg har faktisk RET mange veninder.... Nogle af dem, er yngre end andre! Alberte må siges at være én af de yngre af slagsen - hun er bare 3 år, men sin HELT egen! I torsdags fik Asta og jeg lov til at hente hende i børnehaven, så vi kunne få hende med hjem og samle kastanjer! DET var hyggeligt. Senere kom hendes mor og 2 søstre så og drak kaffe. Det var også rigtig hyggeligt! :o)
Alberte og Asta var også inde på Astas værelse, hvor Asta læste højt. Alberte forguder simpelthen Asta - så måske skal jeg ikke gå og tro, at jeg "er noget"... I hvert fald IKKE, hvis Asta er i nærheden - så ER jeg udkonkurreret på stedet!
Hvor er det skønt, med de her små væsener, der bare rigtig tidligt har deres helt egen personlighed! Husker det MEGET tydeligt, fra da Asta havde samme alder... Pyyyh - hårdt for forældrene, men en gave for ungerne!