Nogle gange kommer jeg til at tænke på før det var nu… Det gør jeg faktisk RET ofte – måske er det en ”tillægsgevinst” ved det, at blive halvgammel…? Nå, whatever!
Min mor havde i hvert fald en gammel moster, som alle vi andre i familien også kaldte moster Sine. Hun døde for nogle år siden – og der var ”sidste salgsdato” altså også overskredet med adskillige år, vil jeg påstå!!!
Den her moster Sine var bestemt ikke, som folk er flest. Det var vel i grunden derfor, jeg synes hun var interessant, som menneske. Hun behandlede min mor og min moster som uopdragne, elendige tøser! Fordi de lod hende gøre det! Mig derimod behandlede hun ualmindelig pænt og ordentligt. Jeg mindes specielt engang, hvor mor og jeg skulle ind og handle for hende. Min mor havde pænt tøj på – som altid, når hun skulle ”ind til byen” – og jeg lignede som sædvanlig noget katten havde slæbt ind, med hullede cowboybukser og en gammel forvasket t-shirt. (Jeg gik på gymnasiet…) Vi ringer på døren, og moster Sine åbner døren, scanner min mor oppefra og nedefter og udbryder: ”Hvordan er det du ser ud, tøs!?” Min mor mangler liiige et øjeblik ord, og jeg ruller sammen på dørmåtten i krampelatter, og siger til moster, at hun ærlig talt ikke opfører sig særlig pænt. Moster kigger bare uforstående på mig, og virrer lidt med hovedet. Men min mor siger ingenting. Efterfølgende spurgte jeg min mor om, hvordan det kunne være, at hun lod moster behandle hende sådan? Det var så fordi, moster Sine var gammel! Øhhh – undskyld mig! Det er vist ikke grund nok til at holde kæft! Hvis folk vil behandles ordentligt, må de da virkelig også selv opføre sig bare nogenlunde hæderligt… Hvilket min mor så SLET ikke er i tvivl om, at jeg mener! Det har hun nok måttet sande et par gange… Jeg kører ikke medlidenhedstrip af på nogen overhovedet. Så min mor er faktisk for det meste vældig flink.
Min mors moster…? Jow, jow – hun fik et par hjerneblødninger, og de sidste par år af hendes liv var hun simpelthen så sød og rar, at hun skræmte livet af os alle sammen! De ansatte på plejehjemmet, hvor hun levede til sidst, sagde, at de virkelig ville komme til at savne den rare, gamle dame! Så har man hørt det med. Havde hun dog bare fået de hjerneblødninger 20 år tidligere – så var mange sparet for meget… :o)
PS.: Har netop besluttet, at jeg ind imellem vil fortælle små anekdoter om moster Sine... Der er nok at berette om - tro mig - hun VAR faktisk et studie værd! Jeg kan stadigvæk sidde og vræle af grin, når jeg kommer til at tænke på alle de pudsige ting, hun "udsatte" os for... DET må I også høre mere om!