Noget om indfødsret

Jeg har lige testet i dag, om jeg er en "ordentlig" dansker... Jow, jow - jeg kan vist godt få lov til at blive på balkonen lidt endnu, hvilket jeg da er svært tilfreds med!

Hvad jeg derimod IKKE er specielt tilfreds med, er indfødsretsprøven i sig selv....! Tro mig - jeg kender en hel del indfødte danskere, der på ingen måde er i stand til at bestå den prøve! Og hvem siger, at man er en ordentlig dansker/har ret til dansk statsborgerskab bare fordi man KAN bestå en prøve, der virker til at være relativ tilfældigt udformet....? Nej, jeg er sandelig IKKE imponeret!

Prøv selv:

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-24615342.html

PS.: Jeg fik 37 ud af 40 rigtige....

Regatta = Randersuge for mig

I aftes var der så regatta i Randers Havn. En af de mere festlige indslag i randersugen - og faktisk det eneste, vi har deltaget i! Asta og jeg havde - som vi plejer - fået lov til at sejle med min kusine og hendes mand. I år havde vi også fået Lena Tvede med. Vi startede med at grille nede i motorsejlklubben, og senere sejlede vi ud, med masser af italinesk champagne, cola & Irish Coffée. Sidst på aftenen blev vi læsset af inde ved tivoliet - og så fik Asta lige prøvet et par ting, inden turen gik op ad Storegade. Toiletbesøg på Rick's Café ("Det er så her, at mor plejer at danse moderne i tide og utide, Asta".) Vejen gik også forbi gården bag det gamle Maxim, hvor Tonni skulle til at synge, og forbi Don, hvor vi lige sagde hej til Musen, og 38, hvor Morten Kjeldsen, Trine og Steen Rebold sad inden de skulle på scenen. Taxa hjem i seng; og et stk velfornøjet barn efter en SKØN aften!

HVOR træt kan man være...?

Ja - jeg spørger bare ud i æteren...! Er jeg ved at blive gammel, or what? Det nægter jeg at tro på, endsige at forholde mig til! Men pyyyyh, jeg synes godt nok, det har været en temmelig brat opvågnen her efter ferien!
At jeg så også hellere vil sidde på balkonen - eller noget? - til kl. jeg ved aldrig hvornår om natten.... Tja.... Det gør det måske ikke ligefrem bedre!
Men i morgen er det torsdag = kun 2 dage til weekenden! Kunne man så tænkes at vågne bare en smule op igen...?

Årets kartoffelhøst

Det KAN godt være, at jeg var gået særdeles sulten i seng i aften, hvis ikke Jette havde haft et par kartofler, jeg måtte få...!
I dag var så dagen, hvor jeg skulle pelse min kartoffelplante fra balkonen. Jeg havde glædet mig pænt meget, skulle jeg lige hilse og sige! Friskfanget fisk var blevet indkøbt - et rigtigt herremåltid var under opsejling!
Spanden med kartoffelplanten blev ærbødigt båret ned i haven, og væltet rundt... Damn, jeg måtte LEDE efter de åndssvage kartofler!!! Og de her skaldede så gnallinger var så høsten...! Det VAR sgu da godt, jeg ikke havde satset på eksport, inviteret 14 gæster på middag, eller lignende.... *Hhprmmmfff*
Nå - jeg forøsger da bare igen næste år. Nægter simpelthen at acceptere, at det ikke er muligt!

Lille Sessuaq...

Det kaldte jeg Asta, da hun var baby. Jeg bestemte mig for, at det betød "mors prinsesse" på vrøvle-grønlandsk....
Nu er "den søde, lille prinsesse" så startet i 5. klasse i dag! Så der er ikke så pokkers meget baby over hende længere. Føj, tiden går alt for hurtigt!

Ørkenrosen

Jeg har fået en gave af min århusianske/sønderjyske/marokkanske "ørkenprins", som han bragte hjem fra sommerens ferie i Marokko: en ørkenrose, simpelthen!
Ørkenrosen er en sandfarvet sten, der består af sand og gips. Den dannes i saltsøer i ørkenområder. Ørkenrosen hjælper os med at finde ind til livets sande værdi som er kærlighed. Den giver os ønsket om og modet til at starte denne indre søgen.
Det er en sten der især går ind og påvirker hjertecentret og kan hjælpe til med at åbne det, så vi bliver lidt kærligere mennesker.
Tak for kaffe, siger jeg bare...! Gad vide, om jeg skal spekulere lidt over det - eller om jeg bare skal lade være med at tænke for meget....?
Jeg er i hvert fald MEGET glad for den. Den er utrolig smuk!

Festivaaaaaal....

Tænk, det lykkedes også at overleve dette års festival... Begge festivalstole blev godt nok hugget, luftmadrassen kunne ikke holde luft (hold op, vi var nødt til at drikke mange sjusser, så det ikke blev et reelt problem...) og kameraet strejkede på dag et! Derudover boede vi midt i en myretue, og måtte i al hast flytte teltet en meter. Mine fødder er så smadrede - de bliver nok aldrig rene igen, og mine muskler er mindst en meter for korte i læggene.
Men når DET så er sagt, så:
FED festival, glade mennesker, fantastisk selskab, glimrende musik, masser af fest - og lur mig, om vi ikke springer på igen næste år....? ;o)