torsdag, juli 27, 2006

Æv...

I dag har bare været en ELENDIG dag! Jeg har stadigvæk sommerferie, solen skinner sørme også stadigvæk fra en skyfri himmel - men jeg er IKKE spor glad... Min biologiske mor fra Kbh. har lige været hos mig i tre dage. Vi har hygget os ualmindelig meget. Jeg tror det er over 20 år siden, vi har prøvet at være helt alene sammen i flere dage i træk. Der har altid været mænd & børn indover ellers... Så det var svært at sende hende hjem igen. Mere end bare almindelig svært. Men det er ikke kun det. Jeg går bare rundt og har lyst til at hyle. Det er da rigtig træls! Kunne godt bruge, at der somme tider var én til at "passe" mig lidt. Jeg går og føler mig temmelig Palle alene i verden - på trods at gode venner, familie osv. Måske skal jeg bare give mig selv lov til at være lidt ulykkelig...? Det må være en menneskeret! Billedet ovenover er faktisk min dejlige mor og jeg, på Restaurant Sejlklubben i Randers.

tirsdag, juli 25, 2006

Sommer & sol

Tja - det er faktisk nogle stykker, der har brokket sig gevaldigt over, at jeg ikke har skrevet på min blog i en måneds tid... Hm... Sig mig - har I ikke opdaget, at det er SOMMER??? Jeg sidder da ikke og lumrer ved pc'en, når man kan tåge rundt og hygge og spise is med sit vidunderlige barn i stedet! Det er ved Gud ikke fordi, jeg ikke har noget på hjerte - tværtimod! *griner* Men det får altså vente, til det bliver lidt dårligere vejr. (Eller til jeg starter på jobbet igen...) Jeg har forresten også en masse vidunderlige billeder, der skal ploppes ind på bloggen! Ja, ja - der skal nok dukke noget op på et tidspunkt! :o) Men nyd nu sommeren!