Morens fødselsdag

Så blev moren sørme 81 - og det endda i stort set god ro og orden.... Hun var relativ mild i dag, blev næsten glad for alle gaverne, og ingen blev skældt nævneværdigt ud... Så dagen må nærmest betegnes som en succes! Pyyyyh... ;o)

Fabelagtig weekend

Denne weekend har været SKØN! Der var Tim Lothar & Peter Nande = gedigen blues, i Remisen. Opvarmningsbandet var The Cornfeds, Kasper & Sune Bjerre - og de er jo også helt fantastiske! Heldigvis var det i den lille sal - der er meget hyggeligere! Selskabet var naturligvis helt i top - som sædvanligt - vi var pænt meget i festhumør... Efter koncerten gik vi hjem til mig. Undervejs var Møller, Jonas og Woody kommet til. Møller påstod hårdnakket, at han laver verdens bedste Irish Coffée! Hø - sikke noget ævl... Det gør JEG da! Så de måtte jo med hjem og smage! Senere kom Bjerre-brødrene til, og et par stykker mere. Så det endte faktisk med at blive en FEST! Guitar & trommestikker blev hevet frem, og så blev der skrålet igennem!
Undskyld til hele Det Orange Hus - der blev vist larmet lige rigeligt....

ELENDIG søndag!

Det er lige det, det har været!!!
Asta og jeg har skændtes over hendes lektier det meste af dagen! Jeg bliver simpelthen SÅ fortvivlet, når hun ikke tager ansvar... Hun virker komplet ligeglad! (Det er hun sikkert ikke - men jeg har svært ved at finde "fornuftige Asta", og så himler jeg - og SÅ himler hun!
Øv, øv, ØV - og pis & lort!!!!!!!

Fætter/kusine tam-tam.

I går var jeg til fætter/kusine halløj i min mors familie. DET var sørme hyggeligt! Der var jo en del, jeg ikke har set MEGET længe! Sidst vi havde den slags var i 1988 - og der var jeg i USA, og deltog af gode grunde ikke!
Vi var ude hos Mie og Jørgen i Ryomgård, fik skøn mad, og talte på kryds og tværs i pænt mange timer! Nøøøøj, som jeg næsten er STILLE i den sammenhæng! (Ja, det er selvfølgelig en lodret løgn - men hold nu kaje, som der blev "snakket igennem"!!!)
Jeg har fået mailadresser på alle - så nu må jeg lige få samlet lidt op på den familie, og tage et initiativ til den næste komsammen! :o)

Indlagt.... Igen-igen!

I dag var jeg til mit halvårlige tjek på Skejby. De var heldigvis tilfredse med mig endnu engang! DET er dejligt! Men aldrig når man at nyde det i mange minutter.... Da jeg kørte hjem fra Århus, ringede de fra Randers Sygehus og sagde, at min mor var blevet indlagt igen-igen.....!
NU må de altså beholde hende, til de finder ud af, hvad pokker der er i vejen!!!
Måske kan hun ikke tåle Prednisolon? Måske var det en simpel blærebetændelse? (Det kan ældre mennesker godt få knald i låget af!) Måske er det en generel medicinforgiftning? Måske....? Hvad ved jeg!
Måske skulle de bare indlægge MIG på Risskov med det samme! Jeg ORKER ikke det her ret meget længere.....

Den sunde(re) udgave af Jytte Juul...

Forresten.... Nu har jeg sørme tabt mig 6 kg. Det er jeg sådan lidt stolt af! Jeg er ikke på nogen kur, som sådan. Det handler vel mest om en slags kostomlægning. Jeg "synder" stadigvæk jævnligt i weekenderne - men det er slut med Irish Coffée hver eneste dag, og der er kommet mange flere grøntsager og andre sunde ting ind i mit køleskab!
Faktisk har jeg også lige købt løbesko til 1.100 kr.... Ikke at jeg har nogen plan om at købe nogen steder det første lange stykke tid - men nogle gåture i første omgang kan vel også bruges! Min yndlingsoverbo - wannabe-Stasi'en - vil trække Ramani & jeg rundt i parken i bedste bootcamp-stil. (Og det er strengt forbudt at komme og filme!!!)

Snot & hovedpine

Jo, så skete det altså.... Jytte Juul røg ned for fuld musik med snot i guirlander og hamrende hovedpine! Det er ellers ikke ofte det sker - men NÅR det så rammer mig, så er det til gengæld med 200 km./t....!
Nu har jeg ligget underdrejet i 2 dage, og jeg er bare SÅ dårlig til det. Heldigvis ved jeg, at det går over igen lige om lidt - så jeg venter bare.... La-la-laaaa.... :o)

Hallooo.... Er der nogen hjemme?

I går var der et meget kært og elsket familiemedlem, som liiiige fik mig ind i en mindre nedsmeltning.
Han havde været i København, og havde i Illums Bolighus set en udlænding SPYTTE på gulvet! Hvad mener I??? "Og sådan er "de" alle sammen! Så jeg overvejer at stemme på DF til næste Folketingsvalg!", var hans efterfølgende kommentar.
Pyyh - tænk at træffe så store beslutninger, på SÅ spinkelt et grundlag! Det er ved Gud ikke det mest intelligente, JEG har hørt! (Mon det var nu, man skulle begive sig ud i at fabulere over DF's samlede hjernekapacitet....? Narh - den snupper vi lige en anden dag!)
I øvrigt forstår jeg heller ikke, at man på nogen måde kan være så snævertsynet, når man selv befinder sig i en minoritetsgruppe....
Man SKAL i sandhed høre meget, før ørerne falder af - håber jeg...!

Nick Vujicic

Jeg har lige set et klip på YouTube om denne mand. Han er da det mest positive, jeg nogensinde har hørt om! Ingen arme, ingen ben, kun en lille-bitte fod - og alligevel siger manden, at han er taknemmelig for det, som han har! Vi mennesker bliver ikke udsat for prøvelser for at blive knækket. Vi kan holde til meget mere, end vi selv tror. Hvis noget ikke lykkes første gang, så må vi bare prøve igen... Og igen... Og igen... Hvis det ellers er vigtigt nok for os.
Jeg tænker, at en del mennesker burde skamme sig over at være så utilfredse og misundelige på andre, som de er. Livet er en gave, og jeg bliver ked af det, når folk "spilder livet" med at være sure og utilfredse. Vel er alting ikke altid sjovt - og det er ikke sikkert, at det, der er kvalitet for mig, er det for dig. Vi behøver ikke være enige - bare vi hver især forsøger at være lykkelige, og herre i vores eget liv. MIN lykke er ikke afhængig af, hvad andre gør eller siger, eller af om jeg bliver styrtende rig eller finder en fantastisk mand - nej, JEG bestemmer selv, om jeg vil være lykkelig. Og det vil jeg! Eller rettere: det ER jeg! Livet er simpelthen intet mindre end fantastisk! :o)
Men ja, selvfølgelig er det ok ind imellem at være lidt i knæ. Man kan jo ikke altid rende rundt og være "happy-go-lucky". Men man har altså en forpligtelse til at rejse sig igen, og til at være bare en lille smule ydmyg og taknemmelig, for det, man har!

"Den lukkede" - og vi smider sgu nøglen væk!

Så er den heeeelt gal igen - altså, med min mor!

Det er ufattelig svært at finde hoved eller hale i det, hun siger. den ene dag er der det ene galt, og den næste dag er det somme tider noget andet. Hvis man så tillader sig at sætte spørgsmålstegn ved det - SÅ er en vis herre løs i Laksegade!!! "Ja-der-er-heller-INGEN-der-forstår-mig-eller-har-NOGEN-idé-om-hvor-syg-jeg-er-og-i-øvrigt-har-været-i-mere-end-et-halvt-år-nu", lyder det så endnu engang....

Jeg har fandme H-E-L-E tiden - siden i slutningen af januar måned - været komplet eksemplarisk datter: fulgt hendes luner, talt hende efter munden, forstået hende - til jeg var gasblå i bærret, talt dunder på sygehuset, handlet ind for hende, taget med til lægen, sørget for NY læge, osv.... Og INTET af det er godt nok! Jeg fatter bare ingenting, og hun vil bare ha' nogle flere Steso'er... ("Den-læge-må-da-kunne-forstå-at-det-er-det-eneste-der-hjælper").

Sidste nye "udvikling i sagen": "Ja-nu-kan-du-ligeså-godt-indlægge-mig-på-Risskov"...

Søde mor - du skal dælme passe MEGET på, hvad du siger til mig....! Min lunte er ved at være pænt kort. Indtil videre er det noget med bare at holde hende ud i strakt arm - og ellers holde mig væk - men fortsætter det her meget længere, så kan hun godt gå hen og blive MEGET ensom!!! Jo - jeg synes det er MEGET synd for hende. Rigtig meget, endda. Men IKKE så meget, at jeg står model til hvad som helst....

Så fik man da lige luft for DET..... Fortsættelse følger sikkert! Det her er sgu nærmest en fortsættelse af "The Neverending Story"....