torsdag, april 28, 2011

Pyyyyyyh.....

SÅ kom beskeden endelig: Ingen fastansatte lærere eller børnehaveklasseledere skal fyres eller forflyttes pr. aug. 2011...!

Naturligvis ånder jeg lettet op - i hvert fald i et kvarters tid...! Nu kommer næste hurdle så: HVAD skal jeg lave næste år??? Mit grundlag på stedet er stadig rykket op - så det bliver under alle omstændigheder nye arbejdsopgaver. Kan jeg varetage dem? Kan jeg gå ind i en helt almindelig klasse, og have helt almindelig undervisning? Er min faglighed stor nok? Hvad siger mine kolleger? Har DE tillid til mig - eller bliver jeg misforstået?

Jeg håber - og tror på at det bliver godt! Jeg er nemlig glad for Korshøjskolen!

tirsdag, april 05, 2011

Mindeord over "min" Sigurd

Hans Høstrup, tidl. overlæge, og Per Schultz-Jørgensen, professor emeritus, skriver mindeord om tidligere overlæge i Randers Sigurd Olesen, 80 år: Sigurd Olesen, der døde den 17. januar, voksede op på en gård i Hammerum, i et hjem præget af grundtvigsk kristendom og aktiv indsats i modstandsbevægelsen. Sigurd, som han altid hed af alle og enhver, blev læge og gennemgik en grundig uddannelse i urologi, både i Danmark og USA. I 1976 blev Sigurd overlæge ved Randers Sygehus med urologi som specialområde, og her virkede han til sin pensionering i 1996. Sigurd var en fremragende kirurg og læge i ordets bedste betydning med stor empati for patienterne. Med denne holdning prægede han hele afdelingens indstilling. Han var, som det blev udtrykt »et blødt menneske«, der havde valgt et hårdt speciale som kirurgi. Men Sigurd formåede at forene disse to sider af sit liv. Han var både naturvidenskabelig funderet og samtidig et humanistisk og dybt engageret menneske, der ville noget med sig selv og sit samfund. I seks år sad Sigurd i Etisk Råd, hvor han lagde en stor arbejdsindsats, også i talrige foredrag ud over landet. Han var i mange år formand for Det Radikale Venstre i Randers, og så sent som et par dage før sin død havde han et læserbrev i Randers Amtsavis, der gik imod nedskæringer på byens sygehus. Sigurd kæmpede utrætteligt sammen med sin kone Birgitte for asylansøgernes rettigheder, og i årevis lagde han et stort arbejde i at arrangere kurser og foredragsrækker på Løgumkloster Refugium. Og så var han et nærværende centrum i en stor familie af børn og børnebørn. Sigurd forenede på en smuk og stærk måde en humanisme præget af nærvær, engagement og forpligtethed - og en høj lægelig kompetence, der satte patienten i centrum. Dertil kom en social indignation, der rakte ud til samfundets udsatte grupper. Sigurd var lægen, der også kunne stille en social diagnose og var parat til at give et bud på en kur for samfundet. Han var et usædvanligt og stort menneske.

søndag, april 03, 2011

Crap....

Jeg hader, at jeg pludselig går og er nervøs for, om jeg skal gå fra hus og hjem, hvis JEG bliver én af de 100 lærere, der skal fyres i Randers Kommune....! Jeg HADER, at jeg pludselig får lidt lyst til at "skule" til mine kolleger over 60 - bare fordi de ikke går på efterløn.... Men mest af alt hader jeg nok den afmagtsfølelse, jeg går rundt med. Det er da SÅ træls, når man pludselig ikke føler sig "in charge" i sit eget liv længere....!