torsdag, februar 26, 2009

En god dag

Jeg har (igen) været til 3 måneders tjek på Skejby. De var tilfredse med mig! DET var jeg rigtig glad for - har haft en rigtig træls fornemmelse op til denne gang.... Ved ikke hvorfor; sådan var det bare. Men heldigvis uden grund! ;o)
Lena Tvede var med mig denne gang. Så kombinerede vi turen til Skejby med en gang badning ved Den Permanente. Luften var 7,9 grader og vandet 2,5.... Skøn tur! Vekselvirkningen imellem det kolde vand og den varme sauna er HELT fantastisk! Ligesom at blive nulstillet... Og SÅ kan man mærke, at man lever bagefter!!! Derudover er det smadderhyggeligt at være medlem af Jomsborg, som vinterbadeklubben hedder.

onsdag, februar 25, 2009

Hele lor... til storskrald!

ENDELIG kom dagen. hvor Asta og jeg kunne smide mere ud til storskrald. Bl.a. vores gamle lænestol, gammelt computerhjørne, gamle låger, kuffert, udrangeret trehjulet cykel og en masse andet! Det ER altså ikke det hele på billedet, der er vores skrammel - men en pæn portion af det er. Vi syntes selv, vi var rigtig gode til at smide ud... Føj, hvor er kælderrum bare klamme, når skramlet ikke er blevet kigget på i 7½ år!

lørdag, februar 21, 2009

Travl dag - stille aften

Nu sidder jeg her kl. temmelig sent en lørdag aften, og stilheden HAR for alvor svøbt sig omkring mig. Men sådan startede dagen ved Gud ikke...!
Vi har fejret Astas 11 års fødselsdag i dag. Barnet fylder på mandag. Stoooore pige, siger jeg bare! Vi startede dagen med svigefulde venner, dybe samtaler - alt imens jeg ræsede rundt som en skoldet i et glas vand, og gjorde klar til det store rykind! Bedstemor fra København kom i går. I aftes fik vi Foie Gras til aftensmad, hyggede med X-factor nede hos Jette, og kom for sent i seng. DET kunne jeg så mærke i morges, da vækkeuret mente jeg skulle tidligt op, fordi vi havde inviteret gæster til brunch!!! Kl. 11 kom Mette, far, Sigrid og Dagmar, Nete, Palle, Laura og Julius, bedstemor Meta, Birthe, Steen og Sofie, Lena og Sille... Jeg må sige, at 17 (!) mennesker i en 3 værelses er liiiige i overkanten! Fy for den! Men det VAR selvfølgelig rigtig hyggeligt, og Asta var glad, og fik en masse dejlige gaver.
Da gæsterne kørte hjem sidst på eftermiddagen, blev Asta nærmest ulykkelig over, at hende og Laura ikke havde fået noget "kvalitets-veninde-tid" sammen... Så det endte med, at Nete og Palle tog hende med til Ranum = jeg skal op og hente hende i morgen...! *SUK* Hvad gør man ikke for den dejlige unge...?
Så var der lissom kun min mor og jeg tilbage... Min mor er ikke af de mest almindelige, må jeg lige tilføje her! Hun forærer nok sin højre arm bort en dag - så gavmild er hun. Så hun inviterede mig lige på Østergade 1 for at spise til aften! 4 retters gourmetmiddag: Stenbiderrogn på 3 forskellige måder, Foie Gras (igen!) på 3 forskellige måder, lammemørbrad viklet ind i parmaskinke med kartoffel/gulerodsmos og underlige svampe og kartoffeltærte - og til sidst 5 slags danske oste med lækre, syltede og karameliserede ting! For dælen, jeg er mæt! OG træt! Godnat!

torsdag, februar 19, 2009

Øhhhh.... Hovsa!

Ja, jeg er altså også "kommet til" at købe 6 nye spisebordsstole... (Jeg er bare SÅ dygtig til at molestrere mit dankort for tiden...*suk*) Man sidder helt vildt godt i dem. Jeg var gået lidt kold i de gamle lærerværelsesstole fra Statsskolen - smadderflotte; men umulige at sidde i mere end et kvarter! Og de sidste 3 stole jeg har fra mine forældres spisestue - købt brugt i 1953!!! - de har lissom set bedre dage! (= har nok været døde i årtier!)
PS.: Havde jo nok foretrukket Myren af Arne Jacobsen - men er overbevist om, at min bankdame havde knaldet hovedet ned i maven på mig, hvis jeg pludselig mente, at jeg skulle bruge 20.000 kr. på stole....! Wonder why...? ;o)

onsdag, februar 18, 2009

SÅ røg den...

.... Den gamle lænestol, altså! Den har ellers fulgt mig igennem mange år, og VAR engang smuk! Men helt seriøst - den var også RET død! I flere år har jeg næsten siddet på gulvet - fjedrene var alle røget gennem stolen.... Dødsstødet kom så i dag! Jeg har hentet en fiiiiin, ny, rød lænestol!
Man sidder godt nok ikke helt så godt i den.... Og den er lidt for høj.... Men den var en 3-4.000 kr. billigere, end det, det ville koste, at sætte den gamle i stand! Skidegodt argument, synes jeg! Feng Shui - here I come...! ;o)

tirsdag, februar 17, 2009

Underskudsmennesker...?

Hvor jeg dog bare bliver SÅ irriteret på mennesker, der altid søber sig selv ind i "hvor-er-alting-bare-VILDT-synd-for-mig-jeg-sidder-her-helt-uden-skyld"....! Mennesker, der ikke magter at læse deres omgivelser overhovedet, og hvis omdrejningspunkt ALTID vil være: dem selv! Hvis man så drister sig til - på en pæn og ordentlig måde, naturligvis - at sige til dem, at ting også KAN anskues fra en anden vinkel; SÅ bliver de møg-fornærmede! Fatter ikke, at man kun vil dem det godt! (Jeg taler selvfølgelig ikke om mennesker med depressioner eller andre lidelser her!) Jeg kan sgu også synke hen i selvmedlidenhedens tåger til tider, og have det vildt elendigt. Det er en del af det, "at være til". Men min grundholdning til livet vil ALTID være:
Det er DIG, der er boss i dit eget liv - få det bedste ud af det, det er en gave!!! Og lad være med at tro, at alle andre kommer og rager dine kastanier ud af ilden - klar det selv!
Damn, jeg elsker livet!!!
For mig vil glasset altid være "halv fuldt" fremfor "halv tømt".....!

fredag, februar 13, 2009

Tillykke til tante Mads & Tømreren

I dag fylder min yndlings-eksmand 40! (Gamle mand...!) Det samme gælder tante Mads - som er Henriks ven tilbage fra gymnasiet, toastmaster til vores bryllup og gudfar til vores datter.
Mads & familie var heldigvis i det jyske, så jeg fik lige mulighed for at svinge forbi hans forældres adresse med en passende lykønskning! Det var jeg rigtig glad for! Der ER bare nogle mennesker, der betyder en masse for én, afstanden til trods. Det ER ved Gud ikke hveranden dag, vi sidder lårene af hinanden - men det betyder ikke det store i vores forhold; det er ALTID hyggeligt, at være sammen, når det sker.
Asta og jeg planlægger en sommertur til København, hvor vi helt sikkert skal være sammen med bedste, og tante Mads' familie! Til udlandet kommer vi ikke i år. Dvs. Asta gør! Hun skal med Mette og far og Sigrid og Dagmar til Italien. Hyggeligt. ;o)

Zirkus Nemo

I aftes var jeg med min dejlige kollega, Morten, og hans kone, Lene, på Værket og se Zirkus Nemo. Jeg har i dag haft ondt i muskelgrupper, jeg ikke engang anede eksisterede, af at grine rø... i laser!
Søren Østergaard magter det (næsten) umulige hver gang! Der er ikke store, umulige gags, ikke en masse imponerende kostumer eller scenografi - han kan det hele uden meget staffage! Specielt "Bager Jørgen" og "Smadremanden" har en stor plads i mit hjerte... Jeg er overbevist om, at manden er bindegal...! He, he... Sådan én gad jeg altså godt være gift med...!

Feng Shui & Jytte Juul....

Ja, ja - jeg VED det godt...! Feng Shui og jeg er måske ikke liiiige så kompatible... Jeg er - om noget - en notorisk roderøv! Men NU må det få en ende! Jeg rydder op i mit liv, sorterer, smider ud i sorte sække - næsten koldt og kynisk!
Der ER ikke lang tid til vi skal flytte, og der er altså ikke plads til alt det skrammel, jeg næsten ikke kan leve uden. Så jeg har besluttet mig for, at det, jeg ikke har haft i hænderne i et par år, det kommer jeg nok heller ikke til at savne... nævneværdigt.... Eller noget.... Håber jeg på!!! I dag er det blevet til én sort sæk! Gamle kalendere, små-dippe-dutter, papir & shit der ligger i det store skab i soveværelset. I morgen går jeg videre! Jeg har lissom sække nok...!

lørdag, februar 07, 2009

Noget om mødre...

Alle her et forhold til begrebet mødre. De fleste af os har én - og nogle af os har flere! Jeg er blevet begavet med noget, der minder om en hel flok...!

Jeg blev født for snart 44 år siden af en ung pige, der blev smidt ud hjemmefra, og som følte sig nødsaget til at forære mig bort af forskellige årsager.
Da jeg var 10 måneder gammel, kom jeg derfor hjem til mine adoptivforældre i Jylland. Min far elskede mig 100% betingelsesløst. Min mor havde nok mere en anden idé om konceptet "mor", end betingelsesløs kærlighed.... Jeg er ikke i tvivl om, at min mor elsker mig, for så vidt - men hun har godt nok ind imellem en RET besynderlig måde at vise mig det på!!!
Min fætters kone, Tove, er en slags selvvalgt mor for mig. Jeg har været utrolig meget hos dem, og jeg ved, at de også elsker mig.

Så jeg er endt ud i noget med (mindst) TRE mødre! Min biologiske mor har jeg kendt siden jeg var 16 år, og jeg elsker hende helt vildt! Jeg er på mystisk vis nærmest som snydt ud af næsen på hende...! Vi svinger utrolig godt sammen, tænker ofte ret ens, har samme småbizarre form for humor - og er lige underlige!

Min rigtige mor på papiret - min adoptivmor - er ofte rigtig træt af mig! Jeg kan aldrig gøre noget rigtigt, vælger direkte modsat af, hvad hun ville gøre, ER i det hele taget skrubforkert! Det er sgu til tider lidt af en hård kost for mig! Jeg HAR opgivet at tilfredsstille hende. Jeg fortæller hende sjældent, hvad jeg mener (hun mener alligevel det modsatte!) Jeg forsøger vist bare at holde våbenhvile.... Men så ind imellem popper "Jytte-Juul-max-12½-år" op i mig, og så KAN jeg ikke holde kæft!!! Som nu til aften, hvor jeg ringede for at høre, om hun havde det godt! Nej, nej - hun spillede martyr... Havde stadig influenza... "Men-du-ringer-jo-aldrig-og-kommer-endnu-sjældnere-hvor-er-det-heldigt-jeg-har-mine-venner-i-Harridslev"....! Ja tak, mor!!! Jeg ringede så til dig TRE gange i sidste uge, for at høre, om jeg skulle købe ind for dig... Ville ikke smittes med influenza. (Som du selvfølgelig pådrog dig, da du BESTEMT ikke ville vaccineres på min opfordring, da du jo ALDRIG er syg!!!) Men nej, nej - jeg skulle ikke købe ind! Det gjorde alle dine venner... Og Anders og Else og Gitte og....? Fint nok.... Sidst jeg så talte med dig for en lille uge siden, havde du det meget bedre - og skulle i hvert fald til dans mandag, til fødselsdag onsdag etc..... Godt, tænkte jeg, så kan jeg have alle mine møder og til tider fortravlede tilværelse i fred i denne uge! Du havde det meget bedre.... NOT!! Fik jeg så at vide, med martyrstemmen her til aften! Og du er "i-hvert-fald-holdt-op-med-at-ringe-til-nogen-som-helst-de-ved-hvor-du-bor-hvis-de-vil-noget"! Den næste svada der kom lød ca. som: "Og-hvor-er-det-da-forfærdeligt-med-den-unge-kvinde-der-blev-slået-ihjel-tænk-da-lige-på-hendes-familie-hvor-har-vi-det-egentlig-godt-men-vi-går-i-fare-overalt"...! Mor, jeg ER vel nok glad for, at du har overskud til, at tænke på alle mulige, du ikke engang kender! Men det kunne egentlig ind imellem være lidt dejligt, hvis du også havde bare en lille, mikroskopisk forståelse for os, som er tættest på dig! Hallo - jeg er enlig mor med fuldtidsjob! Du har altid knoklet en vis legemsdel ud ad bukserne - men du har aldrig prøvet at skulle ud ad døren og hænge i en klokkestreng! Det ER altså ikke altid let at få tingene til at hænge sammen.... Du gider heller ikke se os om lørdagen. "Der-er-jo-håndbold-i-fjernsynet-kan-du-nok-forstå"..... Næ - der har JEG tid. Passer det ikke dig, så fint nok, men du skal bare IKKE råbe op om, at vi aldrig er sammen så! Derudover gider du sjældent besøge os - VI skal komme til dig. Øhhh.... Måske Asta ville synes det var bare LIDT mere hyggeligt, hvis du kom her....? Her har hun sine ting - og du vil alligevel helst tale med mig = brokke dig, eller tale om fuldstændig ligegyldige og for mig uinteressante mennesker, som jeg i øvrigt ikke kender!

Ja, mor, det ER sgu farligt at leve! Og børnene i Afrika sulter stadig, finanskrisen kradser, min dyne er for kort, det er pissekoldt udenfor - MEN JEG LEVER!!! Prøv det, siger jeg bare, prøv det! Det er FANTASTISK! Nu handler det ikke nødvendigvis om at leve i 100 år - men om at leve hvert sekund man er her, søde mor! DET er fandme poesi på et højt niveau! Musik i mine ører! (Og nej - vi snakker IKKE om Jodle Birge!!!)

Pyyyh.... Godt, man har vinterferie!

Husk nu at leve! *Blink-blink*