lørdag, marts 29, 2008

Furio & Hempler

FED OPLEVELSE! Ja - vi samler på fede oplevelser; helt klart! I aftes var Jette og jeg på Von Hatten og høre Claus Hempler. (Gammel forsanger i Fielfraz). Det var intet mindre end en helt igennem fantastisk oplevelse! Manden har spillet i mere end 30 år, og må simpelthen være på toppen nu! Han har pågående rocknerve, mestrer den indadvendte ballade, folder sig ud i symfonisk patos, jazzens blå toner og folkmusikkens ordtætte simplicitet! Jeg har ikke oplevet så fed en koncert længe!
Det skulle da lige være opvarmningen til Hempler... Det var en ualmindelig syret fætter, der hedder Neil C. Furio. Neill er New Yorker, sanger, Bush-hader, Hemplerfan, sangskriver for Marie Frank, Cocio-lover (som jeg!), bassist og sangskriver, der skriver om alt lige fra biler, der ruster i fred og scrabble-spil med udvidet betydning, til kærlighed der afgøres af én – eller måske to forglemmigej(er).

tirsdag, marts 11, 2008

En småfortvivlet mor

Jeg VED, jeg er en god mor! Alligevel slår jeg ikke til... Ligegyldigt HVAD jeg gør, er det umuligt, at stille min skønne unge tilfreds. Hun ser desværre ikke sig selv - eller rettere: hendes egen andel i, når ting går galt. Og NÅR det hele så er væltet, kan vi ikke tale om det bagefter!! Så der sker ikke nogen dybere reflektion = ingen forbedring på nogen fronter! Nu er vi blevet enige om, at involvere børnehospitalet, efter råd fra en dygtig psykolog. Det nytter ikke, at blive ved med at give 800 kr. i timen til samtaler, når der ikke sker en bjælde! Vi må have noget hjælp. Astas far og jeg har efterhånden nogle astronomisk store telefonregninger, med det antal samtaler vi holder os. *SUK* Men heldigvis kan vi tale sammen om problemerne også. Der ER jo ikke andre, der elsker vores datter, på samme måde, som VI gør! Derfor har vi meget brug for at tale med hinanden....

onsdag, marts 05, 2008

KU - nu uden hjerne...?

I går læste jeg - til min store forbløffelse - at KU i Randers nu mener, at vi i Danmark skal genindføre dødsstraffen! Jeg vil sige, at da jeg så DET, måtte det jo være et bevis for, at ytringsfriheden rent faktisk virker i Danmark. Om selve indholdsdelen.... Tja - jeg tror sgu, at hele banden har sniffet lightergas eller røget tørret rødbede! Eller måske har de bare været for længe i Randers...?

lørdag, marts 01, 2008

43 - og kun lettere brugt!

Jow, jow - solen skinner skam ind imellem! Men jeg synes nu også, jeg har opført mig RET pænt. Faktisk næsten for pænt til, at det kan være sjovt.... Pyh - det må jeg få lavet om på! Jeg ELSKER stadigvæk at fylde år. Så pyt med, at man efterhånden er lidt halvgammel. Jeg kan da stadigvæk finde ud af at feste, til kl. kvart i kvalme næste dag!