tirsdag, juli 22, 2008

Historiens vingesus

Hjemme igen, efter en helt igennem fantastisk tur til Kina. Her står vi på Den Kinesiske Mur, hvilket er uden sammenligning med alt andet, jeg tidligere har oplevet! Det er kun overgået af, da jeg fødte Asta! Vi har oplevet SÅ mange ting, at det næsten er umuligt at fortælle videre... En tur på 9 dage vil være temmelig komprimeret. Vi har set det meste af Beijing og omegn, oplevet fuldstændig vanvittige ting, der er helt, helt anderledes, end alt mulig andet, jeg har set. Det har været en oplevelse for livet! Jeg kunne godt finde på at tage af sted igen....

søndag, juli 06, 2008

Komplet bagstiv!

SÅ er jeg hjemme igen! Jette - den skjønne kvinde - var så venlig at føre Golf'en fra Viborg til Randers. (Ellers var vi ikke kommet hjem før på tirsdag!) Det er kun 8 timer siden festen sluttede for alvor... Jeg sidder nu i mit køkken og undrer mig over, hvorfor jeg egentlig drak de sidste 7 gin & tonic - og hvorfor jeg pludselig mente, "at-man-da-sagtens-kunne-drikke-noget-rom-også-nu-man-havde-tømt-de-sidste-flasker-gin..." Nå ja - fejldisponering af rang, si'r jeg bare!!!
Men HOLD DA HELT OP, for et fabelagtigt bryllup!!! Det hele var fantastisk: omgivelser, mad, taler, gæster, musik, værelser - og alt det andet! Men nu må jeg vist hellere ind og putte lidt på min sofa - ka' høre, den råber efter mig!

lørdag, juli 05, 2008

Og mere "pyyhhhh"...!

Ja, ja - nu ER det lige om lidt der er bryllup! Jeg har ligget vandret - det er vi faktisk flere der har! - det sidste stykke tid. I dag (narh - i går! Kl. HAR passeret midnat...) var det så æresporten, der skulle bikses sammen! Vi mødtes omme i Henrik tømrers gård/værksted. Han havde reb og værktøj, jeg havde købt blomster og været ude hos Birthe & Steen og pelse det halve af deres have - alligevel var der ikke grønt nok, så Henrik og Claus tog Il tempo Gigante ned i Tøhushaven, hvor de gi på rov i nogle bøgetræer! Det kræver sgu da nosser...! :o) Men færdig blev uhyret - og smadderpæn er den altså!!!
Nu er klokken godt og vel to om natten - og talen er næsten også færdig. Nu er det vist sengetid...

fredag, juli 04, 2008

Pyyyhhh...

Ja - det ER ikke altid let at være moderne... Og i særdeleshed ikke for mig! Nu har solen så skinnet fuldstændig vildt de sidste 2 dage - og da jeg skal til bryllup på lørdag, i en kjole med tynde spaghettistropper, er det en god plan at være brun! Ja... B-R-U-N, altså - og ikke pinky, som resultatet så er blevet! Hvad gør man? Flintrer ud i solen med faktor-ikke-en-skid-fordi-det-skal-gå-stærkt... HVIS der nu er kulørte lamper til det hersens bryllup - så skinner jeg sikkert om kap med dem! Pisse smart, si'r jeg bare!
PS.: som de opmærksomme læsere nok har registreret, er fotoet IKKE af mig! *griner* Men farven er yderst vellignende....