Kære læsere.
"Hvis man – når man reflekterer over det forgangne år – hverken er i stand til at le eller græde over det, har det været komplet spild af tid!”
Sådan blev indledningen i år – og sandt er det jo! Sidste år endte det med, at jeg aldrig fik skrevet min årlige julehilsen/tilstandsrapport fra Asta og jeg. Jeg var ellers i gang i rigtigt, rigtig god tid – men på et tidspunkt måtte jeg bare kapitulere… Der VAR ikke meget at grine over i 2007. Vi havde et gedigent skod-år, på næsten alle fronter. Og det er der jo ikke meget julehilsen over! I år ser tingene unægtelig noget anderledes ud!
I vinterferien var Asta på sit livs første skitur sammen med sin far. De var af sted med Carlo og Frej – og uden mindre søskende og kvinder! Asta fik masser af ros af farmand, og kom stolt hjem med både medalje og pokal. Skøn oplevelse!
Sidst i marts var vi til lille Hjaltes barnedåb. (”Moster” Karen og Ulriks lille søn.) Vi ser ikke så meget til hinanden længere – men det er meget hyggeligt, når vi får stukket hovederne sammen.
I april var jeg også til Livs barnedåb. (Lene og ”Fætter” Ulriks lille datter). Der kommer hele tiden småfolk til, og hvor er det bare lykkelige begivenheder! Derudover kom Rilla Og Jonas’ bryllup i starten af juli – og hvor havde jeg bare glædet mig længe! En kanon festlig dag.
5 dage efter brylluppet, drog Asta og jeg på vores livs oplevelsestur til Kina. Det er noget af det vildeste, vi har oplevet i vores liv. Asta elskede det bare – og jeg var så imponeret over, hvor forskelligt fra vores vestlige og verdslige verden det var! Vi befandt os stort set kun i Beijing, med små afstikkere udenbys, hvor Muren nok var den allerstørste oplevelse! Det kan på ingen måde beskrives, hvor storslået et syn der mødte os, da vi kom kørende i bussen… Det bygningsværk er så ubeskriveligt. Og vi så endda kun en mikroskopisk del af det. Vi blev helt høje, da vi stod på muren og drak kinesisk champagne. Senere, da vi kom ned igen, blev vi ”overfaldet” af kinesere, der ville sælge os alverdens skrammel! Velkommen tilbage til dette årtusind, siger jeg bare! De var bindegale! Vi måtte rive os fri, når de greb fat i os – fordi vi bare skulle købe noget! Senere på et marked, stod nogle og rykkede i Asta. De blev lidt paf, da jeg bare trak på skuldrene og gik videre…! (Men jeg kom da helt hjem med Asta igen…he, he…)
Vi har talt om, at vores næste rejse-projekt godt kunne være Australien i en autocamper – men det bliver ikke de nærmeste år!
I august kom endnu en lille ny til verden. Asta blev endnu engang storesøster til en lille pige, Dagmar. Hun er smuk og perfekt, og Asta er et pragteksemplar af en storesøster. Hun har passet hende flere gang helt alene, og er meget stolt.
Et par sekunder efter Dagmar blev født, drog jeg på årets Skanderborg Festival sammen med Jette. Vi havde heldigvis fået Lucas Dee til at slå vores telt op på Sølund – så vi lå det helt rigtige sted, om end vi ikke ligefrem overrendte det….! Festivalen var helt igennem fantastisk. (Lige med undtagelse af torsdag nat, hvor jeg måtte reddes af Jesper Bjerre, efter både jeg og min dundyne nær havde lidt druknedøden! Tak, søde Jesper – I owe you big time!) Musikken var selvfølgelig også fantastisk. Det største var selvfølgelig Eric Clapton søndag aften!
I slutningen af august var vi til navne fest hos Selma i Hjørring. (Helle og Sørens lille datter). En skøn dag, hvor Jette og jeg fulgtes ad med vores unger.
Men det var nok sidst i november, at det allerstørste skete for os: endelig er det lykkedes mig, at finde en andelslejlighed her i kvarteret! Vi overtager Rikke og Nils’ lejlighed på Tøjhushavevej 24, den 1. april, 2009. Det er lejligheden lige neden under den, som Mette og Henrik havde, da de boede hernede. Grunden til, det ikke bliver før er, at Rikke og Nils skal til at bygge hus i Gimming – og de skal flytte i campingvogn imens! Det er nok ikke pokkers spændende i februar…! Asta og jeg glæder os HELT VILDT til at flytte!!! Jeg har faktisk aldrig glædet mig så meget til noget i hele mit liv! (Altså bortset fra, da jeg ventede Asta…)
Asta går nu i fjerde klasse. Stadigvæk på Randers Lille Skole. For det meste går det ok – men det ER ofte svært for piger i den alder, hvis de ikke lige har en bedste-veninde, eller hvis de føler sig lidt udenfor. Det gør Asta ind imellem. Jeg forsøger at hjælpe hende det bedste jeg kan – men let er det ikke… I fritiden spiller hun el-guitar og går til dans. Hun gik lidt kold i at gå til spejder – der var ikke rigtigt nogle piger tilbage. Lidt synd, syntes jeg, men bare fordi JEG havde mange fantastiske oplevelser til spejder, behøver Asta jo ikke ”lide” under det… Hun må finde sine egne nicher.
Henrik og jeg deler nu Asta ligeligt imellem os. Hun skifter hver torsdag, og er så en ugen hvert sted. Vi har bestemt det for Astas skyld, og ikke mindst hendes mindre søskende, som er meget vigtige i hendes liv. At moren så lider lidt under det… Tja – det må hun jo bare komme over!
Mit job er (underligt nok!) stadig det samme. Jeg tåger stadigvæk rundt på Korshøjskolen i Harridslev. Jeg har 3 timers støttelærerfunktion i en pudsig 8. klasse, og ellers er jeg resten af tiden i min specialklasse, sammen med Sille og 2 pædagoger. Jeg håber lidt, at det er den næste front, der skal ske ændringer på!
Ellers sker der ikke alverden. Jeg er hverken blevet gift eller forlovet siden sidst. Jeg er ved at gå lidt kold i, at kysse på ”frøer” her i Randers krat & omegn – de bliver ikke til prinser alligevel…! Asta mener egentlig også, at det går aldeles udmærket bare med os to! Vi har det for det meste meget stille og roligt, når hun er hos mig. Det har hun brug for – og sådan skal det være! Oppe hos Mette og Henrik er det selvsagt noget mere knald på, med tre tøser og en kæmpe familie!
Julen tilbringer Asta i år hos Mette og Henrik – og de skal være hjemme. Det glæder hun sig til. Jeg skal sammen med min mor ud til Tove og Jacob – og det synes vi også er rigtig dejligt! Nytårsaften har jeg Asta, og for første gang nogensinde, skal vi ikke være sammen med Nete og Palle og deres børn. Vi tror nok, at vi fejrer nytår i kvarteret, formentlig sammen med Jette og hendes børn – men det er ikke helt planlagt endnu.
Her til sidst vil vi gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår! Vi forventer os selvsagt en hel del af det nye år – og håber, at I alle også får både grinet og grædt i passende mængder, så vi kan mærke, at vi lever. Det er vigtigt, at sætte pris på de små ting, at glæde sig sammen, grine sammen, sørge sammen og at hidse sig godt og grundigt op, når det er nødvendigt, mener jeg!
Mange kærlige tanker & hilsener fra
Asta & Jytte.
Dagen inden nytår... Jeg sidder og venter på, at Asta skal komme hjem igen. Dejligt! Vi skal fejre nytår nede hos Jette sammen med gode venner - det bliver med garanti hyggeligt!
