tirsdag, september 18, 2007

Mere IQ - er du rigtig klog?

En iq på omkring 100 bruges om normaltbegavede. 25% af danskerne har en iq på under 90. 50% mellem 90 og 110, mens 14,5% har en iq mellem 110 og 120. 7% har mellem 120 og 130. Kun 3% ligger mellem 130 og 140 og kun 0,5% opnår en iq over 140.

Man regner stadig med følgende tabel:

iq 0 - 20: idioter
iq 20 - 50: imbecile
iq 50 - 70: debile
iq 70 - 90: sinker
iq 90 - 110: middelbegavede
iq 110 - 130: velbegavede
iq 130 - 150: højtbegavede
iq 150+ : genier

Bare lidt strøtanker... Måske affødt af mit indlæg fra i går...?

Test evt. selv din iq på http://www.mensa.dk/testiq.html Men husk - det er KUN for sjov...

mandag, september 17, 2007

IQ.... Or not?

Jow, jow - så har DF haft landsmøde i weekenden! Det må jo skabe visse efterdønninger, når så mange snævertsynede mennesker samles på ét sted. Jeg hæftede mig specielt ved Merethe Egeberg Holms (Østjyllands Storkreds) udtalelse: "Også hvad angår intelligensen er der desværre langt mellem snapsene hos muslimerne. Ud med alle muslimer i Europa og ind med jøderne!"
Det er da fantastisk! Tænk, at mennesker i år 2007 vil være bekendt, at komme med sådan en udtalelse?! Tænk, at det medierne hæftede sig ved var, at hun mener muslimerne skal ud af Europa - og jøderne skal ind. Er det ikke ligeså slemt, at mene, at muslimer pr. definition er uintelligente???

Jeg er så nødt til på nuværende tidspunkt, at gøre opmærksom på, at der er lavet en undersøgelse i Danmark, der viser, at det parti, der har de lavest uddannede medlemmer (og måske mest uintelligente...?) det er faktisk DF. Øv, hva'? Resten kan I sikkert selv tænke jer til....

fredag, september 14, 2007

En knap så perfekt dag...

...havde vi til gengæld i går! Vi skulle finde bukser til Asta. Hun har sådan set kun et par cowboybukser, hun kan passe. Pyh - DET var ikke let. Vi var i 5 forretninger, og det tog 3 timer! Ca. midtvejs - hvor vi bestemt ikke havde fundet noget endnu - står vi inde i H & M. Ungen virker enormt tvær, og moren nærmer sig desperation. Jeg forsøger panisk at bevare roen, hvilket ikke lykkedes vildt godt... Jeg siger med slet skjult irritation i stemmen: "Asta, du virker slet ikke spor interesseret. Du skal passe på med de signaler du sender. Jeg bliver simpelthen vred og irriteret. Vi skulle jo hygge os!: Ungen replicerer med stor undren i stemmen: "Signaler??? Jamen, mor - her er sgu da kun os to!!!"
Fed kommentar. Hvis jeg ikke havde været så arrig på hende, var jeg simpelthen røget på gulvet af grin!

En dejlig dag

Jeg har haft en rigtig dejlig dag i dag. Smerterne er på retur - jeg er ikke helet op endnu, men har det klart bedre!
Jeg tog over til negledamerne, for at blive forkælet. Et lorte-regnvejr var det, og det blæste som bare pokker! Men den store Kanebo-lux-ansigtsbehandling kan klare næsten hvad som helst! Massage af ansigt og hals og dybderensning og varmebehandling og hygge og stille musik. Voksning af bryn og overlæbe, håndmassage sågar inkluderet! Til sidst det, de kalder "en let makeup". (Jeg kaldte det nu lissom "fuldt fest-krudt" - men whatever... *griner*)
Senere var jeg ovre ved Mette og Henrik med Astas weekendtaske - nåede lige at kramme min lækre unge. Her i aften sendte barnet så en sms til mig. Jeg blev SÅ rørt:
"Hej mor. Jeg elsker dig, du har et guld hjerte. Dine øjne lyser i mine når jeg ser på dig. Dit hår er brunt og smukt. Din mund er god til at kysse. Du er den bedste mor i verden. Kys og kram Asta."
Jamen - kan man forestille sig en mere perfekt dag? Jeg kan i hvert fald ikke! Billedet er fra Tivoli Friheden, hvor Asta står med Nanna.

onsdag, september 12, 2007

Medister-rokade?

Jeg tror simpelthen Anders Fogh Rasmussen endelig har fået en mindre hjerneblødning... I dag tonede han frem på skærmen i anledning af en nys overstået minister-rokade. Jow, jow, Karen Jespersen er ny socialminister - igen, kunne man fristes til at sige. Nu blot for Venstre i stedet for Socialdemokratiet. Gad vide, om hun ikke altid har været skabs-venstre-agtig...?

Whatever... Det jeg hæftede mig mest ved var, at Anders Fogh blev spurgt om, hvorfor der skulle en rokade til netop nu, hvortil han replicerede: "Jamen, sommetider er det nødvendigt at "røre en gang rundt i gryden", og give folk nye udfordringer." Hallo, hr. Fogh - jeg har da lige et forslag så. Hvad med, om du "rører HELT vildt meget rundt i den gryde", og selv "finder nye udfordringer"...? Det er vi dælme nogle stykker, der trænger voldsomt til, at du gør...!

onsdag, september 05, 2007

Flere sure opstød...

Nå ja.... Så var der lige fjolserne på Nørrebro igen... Det er da The Neverending Story.... Læste lige, at beboerne og de næringsdrivende snart havde fået nok. No shit - hvem ville ikke det??? Men hvad pokker er det, der sker inde i hovedet på de unge mennesker? Sker der overhovedet noget, kunne man fristes til at spørge? Jeg bliver ualmindelig gal i skralden, når jeg hører om de optøjer, hvis undskyldning er "et ungdomshus". Rend mig! Hvordan kan de tro, der er nogen, der gider høre på, hvad de har at sige, når de vælger, at tage sådanne midler i brug??? De må da have forlagt hjernen et eller andet sted... Hvis de ellers har haft én...? JEG vil under ingen omstændigheder kommunikere med mennesker, der vælger den form for metoder.

Jeg er RASENDE!!!

Jeg er bestemt IKKE blevet "mildere med årene", som nogle nok så smukt bliver...!
Jeg læste til min bestyrtelse på tekst-tv i aftes, at en 74-årig, pædofilidømt mand slipper med 2 års betinget fængsel, og så skal han betale hver af de to piger 50.000 kr.!!! Grunden til den lave straf, var han høje alder! Undskyld mig - jeg vil faktisk blæse på, hvor gammel den idiot er. Han har begået en af de allerværste forbrydelser, i mine øjne! Det kan sgu da ikke passe, at man kan begå grimme forbrydelser, og slippe for straf, bare man er "gammel nok". Det næste bliver vel, at pensionister ikke skal have fartbøder, fordi de er for gamle...? Eller kan røve en bank uden straf - fordi det da også er synd for dem, at folkepensionen ikke slår til...?
Helt ærligt - bur svinet inde, og smid nøglen væk! Jeg har INTET til overs for én, som ham!