tirsdag, august 29, 2006

"Raketten"

Her har vi så min mest elendige investering: Min egentlig så dejlige Golf III'er fra 1997. Den har også tilnavnet "Raketten"´, og det er selvfølgelig fordi den kører FANTASTISK, når den altså ikke er på værksted... Måske er jeg lidt uretfærdig overfor den - det ER trods alt ikke en splinterny vogn. Men alligevel. Så skal der skiftes til sommerdæk. Sekundet efter skal der skiftes til vinterdæk. Så skal den smøres og bremser tjekkes. Så er der nogle paphoveder, der har ridset i den med en nøgle - det skal også laves. Så skal der laves rust (den er stadigvæk ikke ny!). Så er der en plasticdims der flyver af. Så skal den have ny kobling. Så lyser airbag-lampen. Så er der nogle fjolser, der hugger min antenne = ikke mere radio! Så vil det elektriske soltag ikke mere. Så kan jeg ikke låse centrallåsen op i førersiden. Og så... Tja - der er ALTID et eller andet i vejen - og jeg kan altså så dårligt undvære den! Det var så lidt mere tirsdags-brok!!!

Efterår...?

Tiden nærmer sig, hvor nætterne bliver længere og dagen kortere. Det kaldes også efterår. I mit sind er der også dømt efterår for fulde gardiner! Jeg går stadig rundt og er ualmindelig trist. Naturligvis ikke hele tiden - men alligevel for meget til, at det egentlig er sjovt. Jeg synes der er så mange ting, der er svære for tiden. Ind imellem føles mit liv, som at bestige Mount Everest! Det er en kamp, bare at få aftensmaden planlagt og lavet; det er svært at være mor; der er hele tiden noget i vejen med bilen (og kun én til at tage sig af det!); der er tandlægebesøg, lægebesøg, kurser, foredrag, tøjvask, rengøring en masse - og fandme stadigvæk kun 24 timer i et døgn!!! Jeg er kørt godt og grundigt TRÆT!!! Lad mig nu bare ligge under dynen en lille måneds tid... Lad være med at bede mig tage stilling til flere uvæsentlige ting...

Men på søndag skal jeg til Horsens og høre Rolling Stones! Jeg håber de kan give mig lidt af min sædvanlige energi tilbage!

PS.: Jeg elsker stadigvæk min unge - og er heller ikke træt af mit job. Det er bare DET HELE, der lige tager pippet fra mig pt....

tirsdag, august 22, 2006

Apropos familie

Ja - vi HAR så også familie, som rent fantisk ER familie! Her er f.eks. én af verdens bedste kusiner. Jeg kalder hende Gunhildur, selvom hun egentlig hedder Gunhild. (Det lyder bare så'n lidt kedeligt - og DET er hun ikke!!!) Billedet her er taget til hendes 60 års fødslesdag. (Nuuuiii, hun er GAMMEL... *fnis*) En fantastisk sommerdag ude i hende og Flemmings have, hvor familie og venner var samlet, som så mange gange før. Hun HADER at være midtpunkt, og flygtede et par gange ind i køkkenet, hvor Karen stod med alle fadene. På trods af den relativt store aldersforskel, er vi faktisk ret tæt på hinanden. Da jeg var barn, kom jeg på ferie ude hos hende og Flemming. Da jeg blev teenager lå jeg i deres hængesofa og læste knaldromaner. Som voksen kommer jeg der bare og får en fornuftig snak engang imellem. Vi kan f.eks. bruge TIMER på at beklage os over vores mødre - uden det tager pippet helt fra os. Dejligt, at have en god familie, der altid har kendt én, og alligevel synes man er OK....

Moster Karen

Har har vi så moster Karen. Hun er egentlig "kun" en kollega og veninde til mig - men når man nu ikke HAR nogle søstre (= ingen mostre til Asta), så finder vi da bare nogle! :o) Karen er en vældig integreret del af vores lille familie. Hun er her meget ofte. Dvs... HAR været... *griner* Hun har simpelthen fundet en kæreste nu - så det er naturligt nok noget på retur. Æv for os - men smaddergodt for hende! Karen passer Asta, når jeg har aftenmøder, hun hygger med os om fredagen (ehhh... og ofte de andre ugedage også!), hun tager med ud til min familie og serverer, er også til tider gæst i familiesammenhæng, hun er tæt veninde til mig, er blevet en kær ven for mange af mine andre venner, min rejsekammerat + adskillige andre ting. Nu mangler vi så bare at møde ham kæresten... Han har skisme bare at være en "ordentlig" fyr - ellers får han med mig at bestille!

Lucy & moster Britta

Søde Lucy her, er moster Brittas kat. Det er ikke kun paradisgrisene Asta forguder - Lucy er også rigtig højt på hitlisten! Den egentlige grund til , at vi var ved Vesterhavet, var moster Britta. Hun er beklageligvis flyttet langt væk fra os, og vi savner hende begge to i vores hverdag. Fra Asta blev født, har vi været sammen stort set dagligt. Før Asta, var Britta og Henning "bare" naboer. Men så kom hun, og de blev ganske selvbestaltet moster Britta og onkel Henning. Det har vi nydt godt af gennem tiden. Vi har fejret jul, nytår og fødselsdage sammen - vi BLEV familie. Sidste år trængte moster Britta bare voldsomt til en luftforandring, og det betød så, at hun flyttede laaaangt væk! Æv! Men nu nyder vi vores weekendture til Vesterhavet så. Det er en anden måde at være sammen på, som også er dejlig. Meeen - JEG savner hende nu stadig helt forfærdeligt til dagligt!

Mit vilde/milde barn

Billedet her er fra Vesterhavet i sommer. Asta spænede rundt, som om der var en masse hun skulle nå! Min dejlige unge har det hele i sig: hun er i stand til at være den vildeste vilde - men hun evner også fordybelse og eftertænksomhed. Desværre er det ikke altid, at hun er lige god til at vurdere, hvad der skal til, hvornår... Hm... Og SÅ er det filmen knækker hos hende. Men jeg synes hun er fantastisk! Når hun lærer at kanalisere sine energier rigtigt ud, så er jeg overbevist om, at hun er i stand til at nå langt. Jeg håber ikke, det bliver en begrænsning for hende. Hun er simpelthen både intelligent, dejlig, sød og køn. Jeg elsker hende over ALT på denne jord!

onsdag, august 16, 2006

Paradisgrisene

Lidt af sommerferien er også gået med at lufte de små Paradisgrise = Mille & Mickey, som er dansk/svenske gårdhunde af race... Min veninde, B, er her i sommer flyttet ind i samme opgang, som Asta og jeg bor i - og hun er så hundenes lykkelige ejer. Asta har HELT og ALDELES tabt sit lille hjerte til de "små, grimme griZz"... Hun går fuldstændig i selvsving over dem - og det er tilsyneladende ganske gensidigt. B har ind imellem brug for en hundelufter; og Asta vil MEGET gerne! Hm... Hver sin lyst... Griner... Jeg er så IKKE gearet til at samle hunde-høm-høm'er op fra fortovet! Næ, nej! Jeg vil gerne gå med - men resten overlader jeg trygt til min datter. Tja - det er vel det der med, at nogle bare MØJ bedre ka' li' katte, ikk'...? :o)

Hoooost...

Ja - så skete det altså igen: Rolling Stones aflyste gårdsdagens koncert i Spanien, fordi Mick Jagger har pådraget sig et halsonde! (Som om det er det eneste, den mand har pådraget sig!) Tja - jeg kan kun sige, at jeg ikke tror på, at jeg får dem at se, før de rent faktisk STÅR på scenen i Horsens... Hm... Gamle fjolser!

tirsdag, august 15, 2006

Sommerveninder

Det har været en lang og god sommer, hvor Asta og jeg udelukkende har været på småture herhjemme. Vejret har heldigvis været med os - vi har ikke kunnet forlange mere! Den kommende tid vil der nok komme en del indlæg med fotos og små historier fra vores dejlige sommer! Her er der f.eks. et hyggeligt stemningsbillede, med Asta og hendes gode veninde, Laura, som vi besøgte på Fyn i starten af ferien...

torsdag, august 03, 2006

Venner

En mere eller mindre kendt dansk sanger udkom for et par årtier siden med en sang, hvor refrainet lyder noget i stil med: "Rigtige venner kan ej købes for penge; rigtige venner kan ej købes for guld..." Damn, hvor var han dog ikke til at holde ud at høre på, og hvor HADER jeg bare mennesker, der slår plat på noget, der ganske vist er så sandt så sandt - men som bliver devalueret kraftigt ved, at blive fremført på en sådan måde! MEN HOLD DA KÆFT, HVOR HAVDE MANDEN DOG RET!!! Jeg synes egentlig selv, jeg er en god ven. Og jeg VED altså, at der er en del, der vil give mig ret... Det er skønt, at have mange gode venner. Gode bekendte er også fint nok - men må sandelig ikke forveksles. Der ER en ikke ubetydelig gradsforskel. Men ind imellem føler jeg sgu, at folk betragter mig som "Gilberts Gavebod"! DET ER SÅ HERMED OFFICIELT SLUT! Jeg GIDER ikke betragtes som en selvfølge, jeg VIL behandles ordentligt - og ja, jeg ER somme tider en sur, gammel kælling, og forbeholder mig dælme ret til at være det! Forsvind ud af mit liv, jer, der alligevel kun er "tagere" fremfor "givere"...! I er totalt disposable & unwanted! :o(