fredag, februar 29, 2008

Temperament, eller noget...

Somme tider ER det ikke så let at være Jytte Juul, begavet med et aldeles velvoksent temperament. I dag skulle jeg lave en ordentlig gang Chili Con Carne - til min fødselsdag/tøsefest i morgen aften. I går satte jeg de røde kidneybønner i blød, og i dag skulle de så koges inden brug. Stor var min forundring, da jeg kiggede ned i gryden: bønnerne var klamme og nougat-farvede!!! Og SÅ var det, at filmen knækkede alvorligt! De skal fandme være smukke og bordeux-farvede! Jeg fik et hysterisk anfald, og smed hele baduljen UD! Og så køber jeg nogle på dåse i morgen. Slut, prut, finale!

torsdag, februar 28, 2008

Fed dag!

Jeg har været til tjek på Skejby Sygehus i dag. Hver gang går jeg altså og har det lidt dårligt op til... Men heldigvis ganske unødvendigt denne gang - "min" overlæge var tilfreds med mig. Alt så ud præcis, som det skulle. Pyhhh - jeg er lettet! Nu går der så 3 måneder, før næste gang.

onsdag, februar 27, 2008

"FØR vi fik bil..."

Fy for pokker.... "Il Tempo Gigante" er godt nok ved at være et herredyrt bekendtskab! Den øse holder altså mere hos mekanikeren i Harridslev, end hvor den BURDE holde. Endelig blev problemet med ABS-bremselampen løst i sidste uge... I dag var det så airbaglampens tur... Nu lyser DEN så heller ikke længere! Jubiiii. Meeeen - på fredag er det så den bageste del af lydpotten, der skal skiftes!!
Og det ser godt nok ikke ud til, at vores lønforhandlinger sparker nok røv til, at følge med MINE mekanikerregninger! Hvor skod!

tirsdag, februar 26, 2008

1 stk. syg unge...

I går eftermiddags, da jeg hentede Asta i SFO'en, var hun glad. Fed dag - de havde øvet til det lokale fritter-MGP, og Asta havde været smadder god! Jamen - det er sørme da dejligt, at få at vide! Nå - vi kommer hjem, og skal op til yndlingsoverboen med en fødselsdags gave. Vi kommer derop - og straks hænger ungen i bremsen! Jeg var overbevist om, at det var fordi, jeg havde sagt, at når vi kom ned igen, skulle der laves matematik! Så ingen kære mor her! Ungen peb slemt, moren forsøgte med alle pædagogiske talenter (eller mangel på samme?) - men lige lidt hjalp det! Asta blev ved med at sige, at hun havde det dårligt. Så fik hun smøren om, "at det dælme ikke var så underligt, eftersom hun sjældent får spist noget i skolen, og når man ikke får mad, så kører motoren ikke ordentligt!!!"
Well - kl. 18.30 brækkede hun sig ud over hele tæppet inde på værelset - SÅ holdt moren lav profil! Inden kl. 20 sov hun - det er så heller ikke set i laaang tid. Så det endte med en dag hjemme under dynen. Hun ER klar igen nu - så i morgen starter virkeligheden igen.

søndag, februar 24, 2008

Skuddag

Nå ja - så er det jo forresten skuddag i dag... Det betyder, at man som kvinde kan fri til sin udkårne - og vender han tomlen nedad, skylder han 12 par silkehandsker. Hvad man så skulle bruge dem til, vil jeg lade stå hen i det uvisse. Det er lissom ikke en del af hverdagspåklædningen på Korshøjskolen...! Men nu ser det umiddelbart heller ikke liiiige ud til, at jeg skal fri til nogen som helst! Kan sgu ikke engang finde en, jeg gider kysse på i mere end 5 minutter i Randers krat & omegn....!

Asta - 10 år!

Tiden går mere end almindelig hurtigt, synes jeg... Nogle siger, det er fordi jeg er ved at blive gammel, jeg føler det sådan... *FnyS* - onde tunger, si'r jeg bare! Men ikke desto mindre, fyldte min skønne unge 10 år i går! ER det virkelig 10 år siden, den lille sveske lå i mine arme for første gang?? Jeg KAN ikke forstå det... Vi har hele weekenden haft besøg af bedstemor Helle fra København, i går var vi 14 til brunch (Sigrid, Mette og far inklusive), og i aftes var vi på Marco Polo og spise fint med kniv & gaffel. Sys og lille Anna kom og gjorde os selskab på restauranten. En rigtig god dag - syntes min dejlige datter. (OG hendes mor!)

onsdag, februar 20, 2008

Hm.....

Jeg ved ikke liiige, hvor godt jeg synes det går for mig lige pt...! Har købt et fint, lille tv med indbygget dvd, der er kommet op at hænge i køkkenet. Dejligt! Hvad der er knap så dejligt er, at klummerrøven Jytte Juul har proppet "Shrek II" i dvd-afspilleren - og nu vil lortet så ikke komme UD igen!!! Har pløjet manualen igennem fra start til slut, og INTET hjælper.... Suk... What to do with that sucker...?

lørdag, februar 16, 2008

Frank Rubino

Fed aften i Remisen! Endnu engang var kvarteret samlet - denne gang i musikforeningen T-Music - for at høre Frank Rubino. Lutter Randersdrenge: Frank, Tommy Lui, Lars Møller, Morten Kjeldsen og Jan Møller. Skøn musik, dejlig mad - og gode mennesker. Jeg ER altså heldig!!! :o)

torsdag, februar 14, 2008

...Imens moren blev forkælet

Jeg var ude hos Kim og Jørgen i dag. Jørgen havde lovet mig den brede model inden for ansigtsbehandling i Sisley-produkter. Hmmm.... Han var go' ved mig, var han! Alle mine gode intentioner om at få lavet en masse i ferien er så blevet ved lutter gode intentioner! Der er ikke sket en bjælde! Men ok - jeg har fået sovet en hel del... :o)

Slalom-prinsessen!

Ja - jeg var jo blevet advaret! I knew it! Det skete så i dag: Asta fik en medalje i slalom! (Lur mig, om det ikke var super-G...?) Faren sendte mig en mms i eftermiddags = det endegyldige bevis. Hun er simpelthen for sej, min dejlige unge!

tirsdag, februar 12, 2008

Okkebokken på ski

Har lige fået at vide, at min datter bare er den S-E-J-E-S-T-E på et par slalom-brædder! Damn, jeg er stolt af ungen! Hendes far var også ved at revne at stolthed, da han sagde, at hun efter ca. en halv time på ski, krydsede med ham ned over den grønne løjpe. (Tror jeg nok det var... Hvad ved jeg - jeg skal i hvert fald IKKE!) Super-ungen har sørme gjort det igen! Trodset elendig motorik - og kører nok styrtløb eller Super-G i morgen ca.... Dejlig unge, er hun!

fredag, februar 08, 2008

Vinterferie

En uges hårdt tiltrængt vinterferie venter forude! Ju-biii!!! Asta skal på ski for første gang - sammen med sin far, Carlo og Carlos søn, Frej. De tager til Geilo i Norge lørdag nat. Og Jytte Juul skal S-O-V-E!!! Måske ikke hele ferien - men en pæn portion af den! Måske skal jeg også ha' ryddet lidt op i klædeskabet? Måske finder jeg symaskinen frem? Hvem ved, hvad der sker...?
Jeg kan godt lide ferie uden planer! Det er hyggeligt.

mandag, februar 04, 2008

The Powls

Denne weekend gik skam heller ikke stille og roligt...! Jan-klubben havde fået The Powls til Underværket - og det går ikke stille af, når de giver koncert! Alle fra kvarteret var standeret og festklar. Nogle mere end andre, må jeg sige... Der VAR en kende tumult... Nogle var mere overrislede end andre - og nogle tåler bare bedre alkolhol, end andre! Nogle burde måske bare holde sig til røde sodavand... Helt ærligt - jeg bliver altså træt, når nogle absolut farer i totterne på hinanden, bare fordi... ingenting!!! Nå - men koncerterten var vildt god!

Smukke, gravide Helle

Hov - det er vist længe siden, jeg har skrevet... Der er ellers sket en masse - jeg har bare ikke lige fået nedfældet det!
Forrige weekend var Asta og jeg i Hjørring og besøge Emma Luna, som Asta har gået i klasse med, og hendes familie. Det var vildt hyggeligt! Emma Lunas mor, Helle, er blevet en af mine veninder. Hun er noget af det skønneste! Heldigvis er hun ligeså tosset, som de fleste andre af mine venner. Hendes søde kæreste - doktor Søren - er også en rigtig dejlig mand. Jeg tror sørme, at hun har skudt pelsen - eller noget i den stil...Helle er gravid igen - og DET bliver man jo ikke mindre underlig af... Helles "stunt" går ud på, at hun bare elsker lugten af husholdningssprit! Så der bliver pudset vinduer en ekstra gang i Hjørring....