onsdag, maj 30, 2007

Migræne

Hvor ER liver sommetider TRÆLS - for at udtrykke det på godt jysk! De seneste dage har jeg ligget komplet underdrejet af migræne, med nedrullede gardiner, og ganske elendig. NU går det lidt bedre... Tager i hvert fald på job i morgen... Så længe jeg har et!
Nå - det er ved at være sengetid... Gider godt snart have noget positivt at skrive på min blog. Det kommer nok en dag...

lørdag, maj 26, 2007

25 års jubilæum

Suuk... Det er simpelthen 25 år siden, jeg gik ud af 10. klasse på Randers Realskole. HVAD SKETE DER LIGE MED DE 25 ÅR??? Jeg er bestemt ikke ked af at blive ældre - jeg kan bare ikke forstå, at tiden går så hurtigt!

Nu var vi så til reunion på skolen her i eftermiddags. Rigtig mange kom, og det var hamrende hyggeligt. Ikke én var der problemer med at genkende - ja, jeg synes faktisk, at vi lignede os selv 100%. Måske var der lidt mere mave på nogel af os; og nogle var måske en anelse tyndere i toppen...? Men ellers... Vores gamle samfundsfagslærer er i dag skoleleder på stedet. Han tog lige et billede af os. Døm selv!

Min første mor

Jeg er simpelthen så priviligeret, at jeg har to mødre. (Onde tunger ville måske mene "belastet" i stedet...?) Min første mor - altså, hende, der fødte mig - fyldte 60 år Kristi Himmelfartsdag. Familien blev samlet i Hansens Gamle Familiehave på Pile Allé til frokost, deriblandt også min bror og jeg. Det var simpelthen RIGTIG hyggeligt! Det er faktisk flere år siden, hele "klanen" var samlet. Her er et foto at mit skjønne mødrende ophav.

torsdag, maj 03, 2007

Solskinsdag

I går tog Asta og jeg Nanna med ind til byen. Vi skulle købe gave til bedstemor Helle og til Kristina - og så skulle vi på café og hygge med yndlingsoverboen, Marianne. Siden dankortet nu alligevel har været brugt så flittigt det sidste stykke tid, valgte jeg at vedligeholde rutinerne - så vi fandt også en skøn, grønstribet bluse fra Katvig til Asta, med tilhørende grønstribede knæstrømper.

Vejret viste sig fra sin bedste side; Randers er smuk i solskin. Så det blev også til italiensk is. Asta og Nanna gik rundt for sig selv, imens Marianne og jeg sad på café, og lignede simpelthen et par små teenagere... Pyh - det går alt for hurtigt med de unger!

tirsdag, maj 01, 2007

Stegt flæsk med persillesauce

I aftes skulle der ikke laves mad i mit køkken. Det var måske fordi, det var fysisk umuligt...? Jeg havde sørme ikke lige fået vasket/ryddet op efter weekenden - og valgte så at lade som ingenting... Jeg var TRÆT efter en relativ lang arbejdsdag med efterfølgende uinteressant lærermøde!
Sys og jeg tog på Jørgensens Café og spiste. Hun overlod lille Anna til Bo, og Asta var hos sin far, og SÅ skulle vi hygge, spise og tøse-snakke.
Nøj, det var hyggeligt!