torsdag, marts 25, 2010

Komplet bombet!

Forstår ikke, at trætheden i DEN grad har overmandet mig! Nu kommer den skønne, lyse tid - og alligevel kan jeg næsten ikke slæbe mig ud ad sengen om morgenen! Pingvinerne ER holdt op med at synge, der ER lyst udenfor - men nej! Det er næsten en umulig opgave, at få dynen skrabt af.... Måske det hænger sammen med humøret...? Det er stadig på nulpunktet. Selvværdet er heller ikke ligefrem noget at råbe hurra for... Har svært ved at tacle konflikter på jobbet. Orker ikke meget, når jeg kommer hjem. Bliver VILDT træt, når min mor ringer og brokker sig igen. Vil bare SOVE!
Glæder mig bare SÅ meget til påskeferie!

tirsdag, marts 23, 2010

Citat SLUT!

"Og så er du hende, som har kunnet sige tingene lige ud af posen til mig og ofte ramme plet på de rigtige tidspunkter. Du er en sjæleven, som jeg gerne vil kunne give et kærligt kram og sige til at alt er godt nu - men som jeg ikke kan finde ud af at gøre det ordentligt med..."

Uddrag af en mail fra nov. 2008.
Æv.....

fredag, marts 19, 2010

Noget om... søstersolidaritet...?

Efter de sidste små 3 ugers turbulens, føles det næsten som om, jeg er ufrivillig deltager i den vildeste soap opera... Min fantasi plejer ikke at fejle noget - men det, jeg her har oplevet slår simpelthen alle rekorder!

Jeg har mødtes med både Jenni og Inge. I øvrigt 2 dejlige kvinder, som jeg har haft mere tilfælles med, end egentlig ønsket! Men når det så er sagt, så har vi altså også haft det vanvittig morsomt! Ind imellem "vantro måben", mindre (eller større?) vredesudbrud og lidt sørgen. Som Inge sagde: "Søstersolidaritet er stærkt undervurderet". Vi har talt rigtig meget sammen. Om alt det, der er mellem himmel og jord, og om at være åndelig forbundet. Vi har sammen søgt forklaringer og årsager og analyseret situationer og oplevelser.

Lige nu er jeg tilbage til "lidt sørgen"... Det er nok kommet bag på mig, at jeg ikke udelukkende kan være rasende! Jeg er simpelthen SÅ ked af det. Ked af, at ham jeg troede var "manden-i-mit-liv-efter-8-år-som-single" alligevel ikke stod distancen! Ked af, at man ikke kan stole på, hvad folk siger - selvom de er vældig tæt på én, og ikke burde lyve. Jeg drømmer de mest surrealistiske drømme, mine tanker er usammenhængende og bestemt ikke på jobbet, hvor de burde være!

Jeg vil snart gerne ud af det her vaccum, tak....

tirsdag, marts 09, 2010

En NOGET anderledes fødselsdag...

Den sidste uge har været rigtig turbulent!

Jeg blev i sidste uge kontaktet af en fremmed kvinde på Facebook, der spurgte mig, om jeg var kæreste med O fra Risskov. Det kunne jeg jo kun bekræfte.

Hun meldte så tilbage sidste mandag – på min fødselsdag, mange tak! – at det havde hendes veninde sådan set også været, indtil for ganske nylig… Vi skrev lidt frem og tilbage, og jeg kontaktede kvinden, som hedder Jenni. Vi talte i tlf. sammen et par timer i tirsdags…

Facts er: O mødte Jenni sidste år i februar. (Der boede han faktisk stadig sammen med Inge…) I juni kontakter O mig (igen!) Han er lige flyttet fra Inge, og vil gerne have mig med til AC/DC koncert. Som I ved, var vi så sammen indtil slutningen af december – og igen fra starten af januar indtil nu. Som I også ved, var jeg faktisk RET glad for O - og Asta var blevet næsten ligeså glad for ham…

Jenni gør det helt forbi med O i januar engang. Hun har været træt af en masse ting – bl.a. udsættelser af møder, dårlige undskyldninger, manglende informationer, telefoner, der ikke bliver taget, følelsen af at være ”hemmelig kæreste”, osv. Kort sagt, alle de ting, som jeg OGSÅ har været træt af – og også har konfronteret ham med! (Jenni har en anden kæreste nu, vil jeg lige tilføje.)

I Jennis og mine samtaler finder vi ud af, at O indtil flere gange er taget direkte fra den ene seng til den næste! Han har også løjet for mig adskillige gange. F.eks. tog han med Jenni hjem efter julefrokosten i november. Jeg kunne ikke forstå, at han ikke tog natbussen til Randers, og spurgte, om han havde fundet en yngre model – hvortil han svarede, at det kunne han ALDRIG finde på, han var ikke typen, der støvede ”noget” op til firmafester…

Så sent som for godt 14 dage siden, forsøgte O faktisk sidst at komme i seng med Jenni, da hun klippede ham! Og sådan kunne jeg komme med mange flere eksempler – men det skal jeg ikke trætte jer med længere!

Sidste tirsdag kom O op til mig. Han troede, vi skulle fejre fødselsdag for os begge – han fyldte jo år i tirsdags - dagen efter mig. Han blev lidt klogere…! Jeg havde sendt Asta over til Lena, så vi var alene. Vi satte os ind i sofaen, og så spurgte jeg ham, hvad han egentlig ville med mig? Han vidste ikke rigtigt, hvad han skulle svare på det spørgsmål… Jeg uddybede det. Om han ville giftes med mig? Om han mente, vi skulle flytte sammen? Om han var forelsket i mig? Det eneste, han kunne sige var, at han ville være rigtig ked af at undvære mig og det, vi havde sammen!!! Det måtte jeg så forklare ham, at det ikke var helt nok! Jeg har simpelthen fortjent bedre og mere!

Jeg fortalte ham så om Jenni og vores samtaler…. Han forsøgte ikke at bortforklare eller benægte noget som helst, og syntes også, at han havde opført sig sindssygt dårligt. Men ingen årsag! Udover, at han også engang havde været udsat for en utro kæreste... Flot! Det her slår lissom "en utro kæreste" med ganske mange længder!!!

Pisse træls – for at udtrykke sig på jysk!
Den første kæreste efter 8 år som single… Tror bare jeg skal være alene!

Jeg har det selvfølgelig ikke specielt godt lige nu. Jeg synes simpelthen O har devalueret det, vi havde sammen. Jeg kan ikke engang få lov at sige. ”Nå, men den tid vi havde sammen var da i det mindste fantastisk”. Det er også blevet ødelagt… Jeg har det skide dårligt med, at han har været involveret i både hele min familie (selv dem i Kbh.), alle mine venner, mine kolleger – og ikke mindst Asta! I har alle taget utrolig godt imod ham – og han har været SÅ falsk, at jeg næsten ikke kan holde det ud! (Han siger selv, at det har han ikke! Han har ”ment”, hvad han sagde/gjorde… Hm… Samtidig med, at han har været sammen med Jenni!) Følelsen af bedrag er SÅ enorm, at jeg ikke kan forklare det... Jeg vil jo ALDRIG mere turde stole på nogen som helst....

Som en ekstra "bonus-information", fandt jeg ud af i søndags, at O også har været sammen med en af mine veninder... Måske har de kun kysset, men jeg er temmelig ligeglad! Til hende fortalte han, at han var på vej væk fra mig... Jeg syntes det var nogle både lamme OG klamme undskyldninger! DER var jeg ved at brække mig! Hvis det er venner, så har man i sandhed ikke brug for fjender! Som jeg sagde til hende: "Du er 47 år - ikke 15 - og du har mødt ham én gang i MIT hjem. At han overhovedet har dit telefonnummer er suspekt!"

Det positive er, at efter i søndags, synes jeg de begge er VILDT klamme! Så der er overhovedet ingen fare for, at jeg "falder i" på nogen måde! O forsøger at få mig til at fremstå som en hysterisk kælling - det kan jeg godt leve med! Han er formentlig ved at falde fra hinanden over hele den her historie... Hvis man er så aldeles følelsesmæssigt afstumpet, vil det også blive svært nogensinde at få et ordentligt liv.

I der kender mig, ved hvordan tingene hænger sammen! (Det gør han tydeligvis ikke...)
Og hvad Birgitte angår: hun blev sparket ud i kredsløb. Disposable....