Forvirret på et højere plan

Så oprandt dagen, hvor jeg skulle til undersøgelse på Skejby Universitetshospital. Jeg må indrømme, at jeg har været noget nervøs.... Det er jeg ikke mere! Ikke fordi jeg pludselig - vupti! - er blevet rask, eller noget; men den overlæge, jeg talte med i dag, virkede bare en hel del mere kompetent, end de læger, jeg har stiftet bekendtskab med i Randers!
Analysen af den mikroskopi, de foretog i Randers, var ikke anvendelig. Så nu skal den sendes til Skejby, og så skal deres patolog analysere den. HVIS det viser sig, at der var cancerceller, så skal jeg opereres igen. Og så skal jeg også have en MR-scanning og have sprøjtet noget radioaktivt et-eller-andet ind, så de kan finde den nærmeste lymfe, og fjerne den også. Hvis det viser sig, at det "kun" var celleforandringer, skal jeg holdes nøje øje med - men ikke opereres. Overlægen formåede i hvert falod at give mig så meget ro i sjælen, at jeg har tid til at vente på et ordentligt svar. Ingen grund til panik. Jeg fik også et kort med overlægens og oversygeplejerskens navne på - og så kunne jeg bare ringe, når jeg kom i tvivl om noget. Det kalder jeg ordentlig besked.
Og så vil jeg bare lige sige en sidste ting: Jeg HAR været på Randers Centralsygehus for SIDSTE gang i mit liv! Jeg gider ikke få et at vide af en læge - og senere noget andet fra en anden! De kan sgu få lov til at øve sig på alle andre end mig fra nu af!