
I dag (ehhh... i går!) var Asta og jeg så ude i det vilde IKEA-helvede.... Min datter har det sidste halve års tid ligget i en seng, der var en pæn del for kort! Så jeg har stort set haft dårlig samvittighed, HVER aften, når jeg har puttet hende! Flot, ikke...? Nå - men i dag blev der så gjort noget ved det! Vi tog den store udflugt til IKEA (som 400.000 andre så også gjorde...!) og fik købt den dejligste seng til barnet. Hold da kejser, som det ikke var nemt at få stoppet de der allerhelvedes kæmpe papkasser ind i Golf'en! Men vi klarede det, min seje unge og jeg. Hun var helt violet i bærret af at rykke i kasser.
På vejen hjem kørte vi omkring bedstemor og bedstefar, blev budt på både kaffe og aftensmad - OG fik lokket dem til aftenskaffe hos os, så bedstefar liiiige kunne hjælpe med at samle sengen. Fed dag!
Her er udsigten i bilen over mod Asta.... Pyhhh.... 5. gear var ikke en mulighed i dag (der var et par papkasser i vejen!) - så motorvejen var not an option. Æv, der er halvlangt fra Århus så....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar