onsdag, juli 28, 2010

Besøg på Jennum Mark




Tirsdag aften tilbragte vi i godt selskab med Cat & Torben og Magnus og Laura.
Ungerne var i deres nye pool, og de bagte tærte til os - og legede gemmeleg. Asta hjalp lige Magnus med at tælle til 50 - det er nemlig IKKE skide nemt, når man ikke er så stor. (Han tjekkede lige ind imellem, om Asta stadigvæk havde lukkede øjne, ud imellem fingrene... Pyyyh, de var skønne!

Ribsrov i Mariager

Da vi kørte fra Hjerk, "mellemlandede" vi i Mariager hos Lene og Morten. De var ikke hjemme - så vi havde fået en nøgle, og havde taget vores dyner med! Vi sov der til tirsdag, og SÅ gik vi amok i deres ribsbuske!!! (Vi HAVDE altså fået lov...)
Føj, hvor er det lidt kedeligt at plukke ribs! De ER bare ikke ret store... Nå, vi plukkede dem vi gad, vandede alle krukker og drivhuset - og så smuttede vi hjemover.

Øhhh.... Det blev lige til et pitstop på Hvidsten Kro - hvor vi endnu engang lige måtte teste, om æggekagen stadig var lige go'. DET var den!

På ølejr i Langtbortistan

SÅ har man da virkelig prøvet DET med! Asta og jeg drog i mandags på den store ekspedition, til Hjerk Ølejr, hvor vi skulle besøge Poul & ungerne. Hold nu OP, som det var hyggeligt!!!
En masse børn og voksne imellem hinanden, hvor man kunne være kreativ - eller lade være - og bare hygge sig.

Vi måtte selvfølgelig lavet et eller andet. Snittede figurer i fedtsten, f.eks. Og vi støbte begge to i sølv. Asta lavede det fineste peace-tegn - og jeg fik lavet mig en fingerring. MEEEEGET flot, si'r jeg bare! Skøn dag, var det! Tak fordi vi måtte komme på besøg! :o)

torsdag, juli 22, 2010

Venindebesøg

Mit i al min ordnen lejlighed, køben vildt ind osv. bliver der ind imellem også tid til venindebesøg - heldigvis! I dag har jeg haft besøg af skønne Inge. Hun har ikke været "fast bestanddel i min hverdag" specielt længe - kun 4 måneder, faktisk - men ikke desto mindre er vi kommet RET tæt på hinanden.... Vi kan snakke hvem som helst et øre af, feste røven ud af bukserne sammen, grine sammen, diskutere og alt mulig andet. Vi er sammen kommet rigtigt op i gear igen! Hun er et vidunderligt menneske!

Yndlingsoverboerne

Det ER - som jeg vist har skrevet ca. 600 gange tidligere - fantastisk at bo i Det Orange Hus... Der er seks lejligheder i alt, og de fire af os kommer en del sammen. Det er hyggeligt! Søren overbo har en stationcar... He, he... Og han ville GERNE på udflugt med Jytte Juul til IKEA... Straks blev et stk. nyt klædeskab indkøbt til Okke-bokken - og ved Gud, om Søren ikke også samlede det, da vi kom hjem - imens hans skønne Ramani lavede aftensmad til os! Klasse, hva'...? :o)

Gang i den...

Måtte lige lege handywoman igen... Lene underbo sad og brokkede sig over at hun skulle i gang med at male badeværelse - og *plinggggg* - kom jeg i tanke om, at min bordplade var pisse grim, og min vindueskarm aldrig havde fået andet, end grunder! Fødderne op ad lommen og i gang! Det grimme spejl blev flået ned, min deltasliber fundet frem; der blev slebet og grundet efter alle kunstens regler - OG malet... TO gange! Nyt spejl indkøbt i en fart, og nyt bruseforhæng sat op - VUPTI.... Et stk. nyt - og meget flot - badeværelse! Happy, happy, happy!

lørdag, juli 03, 2010

KALIMA

Så er den første uge af sommerferien næsten forbi. For min datters vedkommende har det været en travl én af slagsen. Hun har været med i Kalima - teaterskole for de 9-13 årige - hele ugen. I dag var der så forestilling, "Hva' ska' der stå?", på Østervold og på Rådhustorvet. Hvor er det fedt at se ungerne gå op i det med liv og sjæl. Stor ros til Lisbeth & co. for arrangementet.

Fotoet er taget lige efter forestillingen - Astas mindste lillesøster, Dagmar, var meget betaget af storesøster. :o)

fredag, juli 02, 2010

Sommer & gode veninder

I aften har vi været ovre på Jettes kæmpe terrasse og grille. Dorthe Dee, Sys, Rilla, Jette og jeg. Og Asta, selvfølgelig! Pillerejer med Jonas' hjemmegjorte aioli, kammuslinger, hellefisk, tun og laks på grillen + masser af salat, nye kartofler og brød. Til dessert fugt med hvid chokolade og is. Og masser af bobler i glassene!
Intet er for småt til at blive vendt med tøserne - og intet for stort. Hold op, hvor er man da heldig, at have sådan et netværk nærmest i baghaven...!

Ny blog!

Så har min geniale yndlingsoverbo sørme lige lavet en ny blog - http://www.osidetorangehus.dk/ . Ja, intet er for stort eller småt til at blive delt med ligesindede! Vi - i det orange hus - har et fællesskab, som er lidt ud over det sædvanlige! I hvert fald ikke noget man ser, hvis man bor til leje i en almindelig udlejningsejendom....
Vi kan drikke spontan mokka sammen, spise sammen, gå på restaurant, feste, blæse sæbebobler, ordne hus/have og i al almindelighed have det RET sjovt sammen! DET er da en fest! :o)
Jeg hiver lige et vinterbillede på af det orange hus - der ser det nemlig også hamrende godt ud...!