tirsdag, marts 08, 2011

VERDENS sejeste datter er MIN!

Ikke at det kan komme voldsomt bag på nogen, at det er min oprigtige mening - men alligevel: hun ER simpelthen for sej, min skønne datter!!!

I lørdags skulle hun have 2 veninder til overnatning, og jeg havde lovet at lave lasagne og tomatsalat. Så havde vi aftalt med overboerne, at de blev inviteret ned på mad kl. 18.30 - og så kunne jeg gå med dem op bagefter, så pigerne kunne se MGP i fred. Go' plan, syntes jeg! Så kunne vi stene lidt til Barnaby, eller noget andet voksent-agtigt....

Klokken lidt i 18 ringede det så på døren.... Jeg gik ud for at åbne - og så står der sådan set 14 mennesker på min trappe og råber: "SURPRICE"...! Ja, DET tror jeg nok, jeg blev! Min store pige, havde simpelthen arrangeret et surpriceparty for sin mor! Ringet rundt til en masse veninder, bedt dem om hver især at tage noget mad med (styret med hård hånd af Asta!) og så ellers dukke op her lørdag aften! Sikke en fest! Jeg er simpelthen SÅ stolt af hende - hun er jo altså kun lige fyldt 13....

1 kommentar:

Betina Lind sagde ...

Det var da fantastisk. Det lyder som en suveræn overraskelse. Det var vel nok flot af Asta, den søde pige.