Forstår ikke, at trætheden i DEN grad har overmandet mig! Nu kommer den skønne, lyse tid - og alligevel kan jeg næsten ikke slæbe mig ud ad sengen om morgenen! Pingvinerne ER holdt op med at synge, der ER lyst udenfor - men nej! Det er næsten en umulig opgave, at få dynen skrabt af.... Måske det hænger sammen med humøret...? Det er stadig på nulpunktet. Selvværdet er heller ikke ligefrem noget at råbe hurra for... Har svært ved at tacle konflikter på jobbet. Orker ikke meget, når jeg kommer hjem. Bliver VILDT træt, når min mor ringer og brokker sig igen. Vil bare SOVE!Glæder mig bare SÅ meget til påskeferie!
1 kommentar:
Det er rigtig synd for dig, at du er i knæ. Når hovedet er fyldt med tanker og bekymringer, bliver kroppen så ufattelig træt. Det tager tid at komme sig over bristede forhåbninger og et knust hjerte. Giv dig selv tid til at sørge. Det er helt ok. Knus fra Betina
Send en kommentar