Noget om... søstersolidaritet...?

Efter de sidste små 3 ugers turbulens, føles det næsten som om, jeg er ufrivillig deltager i den vildeste soap opera... Min fantasi plejer ikke at fejle noget - men det, jeg her har oplevet slår simpelthen alle rekorder!

Jeg har mødtes med både Jenni og Inge. I øvrigt 2 dejlige kvinder, som jeg har haft mere tilfælles med, end egentlig ønsket! Men når det så er sagt, så har vi altså også haft det vanvittig morsomt! Ind imellem "vantro måben", mindre (eller større?) vredesudbrud og lidt sørgen. Som Inge sagde: "Søstersolidaritet er stærkt undervurderet". Vi har talt rigtig meget sammen. Om alt det, der er mellem himmel og jord, og om at være åndelig forbundet. Vi har sammen søgt forklaringer og årsager og analyseret situationer og oplevelser.

Lige nu er jeg tilbage til "lidt sørgen"... Det er nok kommet bag på mig, at jeg ikke udelukkende kan være rasende! Jeg er simpelthen SÅ ked af det. Ked af, at ham jeg troede var "manden-i-mit-liv-efter-8-år-som-single" alligevel ikke stod distancen! Ked af, at man ikke kan stole på, hvad folk siger - selvom de er vældig tæt på én, og ikke burde lyve. Jeg drømmer de mest surrealistiske drømme, mine tanker er usammenhængende og bestemt ikke på jobbet, hvor de burde være!

Jeg vil snart gerne ud af det her vaccum, tak....