Nu sidder jeg så her ved min pc en sen aftentime... Jeg burde have festet og slappet af - men det må vente til en anden dag. Jeg er jo mor med stort M....!
I eftermiddags troede man at Asta var stukket af. Det var hun så ikke. Men pap-mødre er muligvis bedre til at varetage egne børns interesser fremfor pap-børns! Der er nok ikke noget odiøst i det, men jeg er bare SÅ skuffet, ked af det, frustreret, deprimeret og gal over det på min datters vegne!!! Så lige nu må jeg bare have luft!
Astas far er en helt igennem ok fyr - men han ER altså mand, med dertil hørende manglende forståelse for og indsigt i et 10-årigt barns vanskeligheder... Og så er han også loyal overfor sin nye hustru; hvilket man ikke kan klandre ham for - undtagen, når det "går ud over" Asta. SÅ brænder jeg sammen! Jeg vil have, hun bliver mødt med forståelse og empati. Hun er ikke et helt almindeligt barn - men hun er vidunderlig alligevel, og jeg vil ikke bytte hende for noget på denne jord. Og kan andre ikke forstå og elske hende, så skal jeg nok gøre det helt alene, fandme! Hun skal ikke skældes ud for voksnes utilstrækkelighed, og skal ikke mødes med sanktioner, udelukkende for at tilfredsstille andres behov!
Hold kæft, hvor jeg bare ofte synes, at mit liv er én lang kamp imod alt og alle - og for Asta...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar