Puha - jeg er ved at udvikle mig til en rigtig løvemor! Jeg føler mig i den grad heldig over, at være mor til Asta; men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det i sandhed også er en opgave, der trækker tænder ud! Pt. synes jeg ikke Asta bliver mødt med den store forståelse fra skolens side... Jeg er ikke i tvivl om, at hun ikke kommer hjem til mig med den endegyldige sandhed, men jeg tror godt, at jeg kan stykke hændelsesforløb sammen, der minder om sandheden. Jeg hører også fra andre børn og voksne, hvad der sker ind imellem. Jeg forventer, at hun bliver mødt åbent hver dag, hun møder op - men oplever ofte uhensigtsmæssige reaktionsmønstre fra de voksne omkring hende der gør, at jeg ikke kan lade være med at tænke engang imellem: gad vide, om de i virkeligheden ikke kan fordrage mit barn? Gad vide, om de bare er fed up...? Eller er de bare dybt uprofessionelle, og synes jeg er en perfid kælling med en masse lamme råd?? Tænk, når jeg tillader mig at sige noget, så gør jeg det sgu i en god mening!Nå - men så fik JEG da lige luft.... igen! (Damn, måske ER jeg i virkeligheden en notorisk brokrøv...?!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar