lørdag, marts 29, 2008

Furio & Hempler

FED OPLEVELSE! Ja - vi samler på fede oplevelser; helt klart! I aftes var Jette og jeg på Von Hatten og høre Claus Hempler. (Gammel forsanger i Fielfraz). Det var intet mindre end en helt igennem fantastisk oplevelse! Manden har spillet i mere end 30 år, og må simpelthen være på toppen nu! Han har pågående rocknerve, mestrer den indadvendte ballade, folder sig ud i symfonisk patos, jazzens blå toner og folkmusikkens ordtætte simplicitet! Jeg har ikke oplevet så fed en koncert længe!
Det skulle da lige være opvarmningen til Hempler... Det var en ualmindelig syret fætter, der hedder Neil C. Furio. Neill er New Yorker, sanger, Bush-hader, Hemplerfan, sangskriver for Marie Frank, Cocio-lover (som jeg!), bassist og sangskriver, der skriver om alt lige fra biler, der ruster i fred og scrabble-spil med udvidet betydning, til kærlighed der afgøres af én – eller måske to forglemmigej(er).

Ingen kommentarer: