...og om lidt var den efterårsferie så slut! Jeg kunne vist godt have brugt lidt længere tid. Det har været en hyggelig ferie, på Astas præmisser, uden de store armbevægelser. Vi har lavet lidt kulturelt, hygget og set film, været på café, mødtes med dejlige venner - og hygget lidt mere! I aften er Asta så på ferie hos bedste i Harridslev, og skal hentes i morgen middag.
Jeg snupper lige lidt mere hygge med nogle venner - slutter ferien af med en bytur.
Ellers har den også stået på eftertænksomhed. Bl.a. det der med, hvad venner er for nogle størrelser. Hvad forventer vi af hinanden? Hvor højt prioriteres venner overhovedet? Tja - for mit eget vedkommende: De er kun "overgået" af Asta! Jeg har selv valgt dem, og jeg er parat til at tilsidesætte stort set hvad som helst, hvis "lokummet brænder" hos en af mine venner. Derfor forventer jeg mig sikkert også lidt mere af mine venner, end... forventeligt...? Jeg skelner skarpt mellem venner og bekendte. Jeg har rigtig mange gode bekendte, som jeg heller ikke vil undvære - men de ER altså lissom lidt længere ude i periferien! Nå - det kommer jeg helt sikkert til at causere mere over. Men ikke nu! NU vil jeg simpelthen ha' mindst én Irish Coffée - og den skal være STOR!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar