Efterår...?

Tiden nærmer sig, hvor nætterne bliver længere og dagen kortere. Det kaldes også efterår. I mit sind er der også dømt efterår for fulde gardiner! Jeg går stadig rundt og er ualmindelig trist. Naturligvis ikke hele tiden - men alligevel for meget til, at det egentlig er sjovt. Jeg synes der er så mange ting, der er svære for tiden. Ind imellem føles mit liv, som at bestige Mount Everest! Det er en kamp, bare at få aftensmaden planlagt og lavet; det er svært at være mor; der er hele tiden noget i vejen med bilen (og kun én til at tage sig af det!); der er tandlægebesøg, lægebesøg, kurser, foredrag, tøjvask, rengøring en masse - og fandme stadigvæk kun 24 timer i et døgn!!! Jeg er kørt godt og grundigt TRÆT!!! Lad mig nu bare ligge under dynen en lille måneds tid... Lad være med at bede mig tage stilling til flere uvæsentlige ting...

Men på søndag skal jeg til Horsens og høre Rolling Stones! Jeg håber de kan give mig lidt af min sædvanlige energi tilbage!

PS.: Jeg elsker stadigvæk min unge - og er heller ikke træt af mit job. Det er bare DET HELE, der lige tager pippet fra mig pt....