Ja - vi HAR så også familie, som rent fantisk ER familie! Her er f.eks. én af verdens bedste kusiner. Jeg kalder hende Gunhildur, selvom hun egentlig hedder Gunhild. (Det lyder bare så'n lidt kedeligt - og DET er hun ikke!!!) Billedet her er taget til hendes 60 års fødslesdag. (Nuuuiii, hun er GAMMEL... *fnis*) En fantastisk sommerdag ude i hende og Flemmings have, hvor familie og venner var samlet, som så mange gange før. Hun HADER at være midtpunkt, og flygtede et par gange ind i køkkenet, hvor Karen stod med alle fadene. På trods af den relativt store aldersforskel, er vi faktisk ret tæt på hinanden. Da jeg var barn, kom jeg på ferie ude hos hende og Flemming. Da jeg blev teenager lå jeg i deres hængesofa og læste knaldromaner. Som voksen kommer jeg der bare og får en fornuftig snak engang imellem. Vi kan f.eks. bruge TIMER på at beklage os over vores mødre - uden det tager pippet helt fra os. Dejligt, at have en god familie, der altid har kendt én, og alligevel synes man er OK....
Formentlig vil nogle synes, at min weblog har et besynderligt navn... Meeen - sikkert ikke I, der kender mig! Dette sted skal være MIT. Et sted, hvor jeg kan komme af med nogle tanker, og "rase ud" - mit milde sind til trods! Men også et sted, hvor jeg uhæmmet kan skamrose venner og andre, der har gjort sig heldigt bemærket i mine øjne. Eller ind imellem også det modsatte - det hænder jo, man ryger ind i en større mur, og slår sig slemt...
tirsdag, august 22, 2006
Apropos familie
Ja - vi HAR så også familie, som rent fantisk ER familie! Her er f.eks. én af verdens bedste kusiner. Jeg kalder hende Gunhildur, selvom hun egentlig hedder Gunhild. (Det lyder bare så'n lidt kedeligt - og DET er hun ikke!!!) Billedet her er taget til hendes 60 års fødslesdag. (Nuuuiii, hun er GAMMEL... *fnis*) En fantastisk sommerdag ude i hende og Flemmings have, hvor familie og venner var samlet, som så mange gange før. Hun HADER at være midtpunkt, og flygtede et par gange ind i køkkenet, hvor Karen stod med alle fadene. På trods af den relativt store aldersforskel, er vi faktisk ret tæt på hinanden. Da jeg var barn, kom jeg på ferie ude hos hende og Flemming. Da jeg blev teenager lå jeg i deres hængesofa og læste knaldromaner. Som voksen kommer jeg der bare og får en fornuftig snak engang imellem. Vi kan f.eks. bruge TIMER på at beklage os over vores mødre - uden det tager pippet helt fra os. Dejligt, at have en god familie, der altid har kendt én, og alligevel synes man er OK....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
SKRIV SNART søde. Savner dine indlæg...
Kram
Den utålmodige ;-)
PS: Har lavet kopi af din blog til dig!
Send en kommentar