fredag, december 31, 2010

Happy New Year!

Jeg har altid holdt meget af nytårsaften. Det har aldrig været "årets fest", eller "party-hardy" eller noget, der bare ligner! For mig har det altid været begyndelsen til et nyt år, (spændende-hvad-det-mon-bringer...?") og tid til refleksion over det forgangne år. Helst i nære venners lag, med god mad og drikke - og allerhelst med min dejlige datter!

I år skal vi over til Kirsten & Niels Peter i Dronningensgade sammen med Jette, Marielouise og Karl Louis + en del andre. Jeg er sikker på det bliver hyggeligt! Krudtet er fundet frem - både det til hovedet & det, der siger *skraldebang*! - champagnen er lagt på is sammen med de sidste juleøl, lidt gin og div. sodavand! Hårpynten er avanceret - ligeså er datteren min! Hun bliver 13 lige om lidt... *SUK* Tiden GÅR bare for hurtigt!
Men jeg er overbevist om, at 2011 bliver MEGET bedre, end 2010! Det er da en rigtig god overbevisning at ha'.... Rigtig glædeligt nytår til alle! :o)

Ingen kommentarer: