Så er den heeeelt gal igen - altså, med min mor!
Det er ufattelig svært at finde hoved eller hale i det, hun siger. den ene dag er der det ene galt, og den næste dag er det somme tider noget andet. Hvis man så tillader sig at sætte spørgsmålstegn ved det - SÅ er en vis herre løs i Laksegade!!! "Ja-der-er-heller-INGEN-der-forstår-mig-eller-har-NOGEN-idé-om-hvor-syg-jeg-er-og-i-øvrigt-har-været-i-mere-end-et-halvt-år-nu", lyder det så endnu engang....
Jeg har fandme H-E-L-E tiden - siden i slutningen af januar måned - været komplet eksemplarisk datter: fulgt hendes luner, talt hende efter munden, forstået hende - til jeg var gasblå i bærret, talt dunder på sygehuset, handlet ind for hende, taget med til lægen, sørget for NY læge, osv.... Og INTET af det er godt nok! Jeg fatter bare ingenting, og hun vil bare ha' nogle flere Steso'er... ("Den-læge-må-da-kunne-forstå-at-det-er-det-eneste-der-hjælper").
Sidste nye "udvikling i sagen": "Ja-nu-kan-du-ligeså-godt-indlægge-mig-på-Risskov"...
Søde mor - du skal dælme passe MEGET på, hvad du siger til mig....! Min lunte er ved at være pænt kort. Indtil videre er det noget med bare at holde hende ud i strakt arm - og ellers holde mig væk - men fortsætter det her meget længere, så kan hun godt gå hen og blive MEGET ensom!!! Jo - jeg synes det er MEGET synd for hende. Rigtig meget, endda. Men IKKE så meget, at jeg står model til hvad som helst....
Så fik man da lige luft for DET..... Fortsættelse følger sikkert! Det her er sgu nærmest en fortsættelse af "The Neverending Story"....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar