søndag, december 20, 2009

Julen kommer altid til tiden...

... uanset, om man er klar eller ej!

Og jeg er IKKE klar! Hverken fysisk eller mentalt...

Ørkenprinsen er røget ud - og det har ikke været særlig rart. Jeg savner ham. Men tilsyneladende vil han mig ikke nok - og jeg er bare SÅ dårlig til at nøjes med det næstbedste! Han skal bære mig på hænder og fødder, og skrige ud fra f.eks. Himmelbjerget(?), at jeg er HANS kvinde, og ingen andres. Jeg vil ikke være så hemmelig, at vi ikke engang kan være venner på Facebook. DET er bare ikke godt nok! Hvis der skal tages større hensyn til ekskærester og andre, end til mig - så kan det være lige meget! Det værste er bare kommunikationen... Han forstår SLET ikke, hvad jeg siger, og synes jeg er underlig! Og lige præcis her, VED jeg bare, at jeg har ret. Kan bare ikke lade være med at tænke, om han er ærlig overfor mig...? Er der i virkeligheden andre årsager? Er han mon HELT ærlig overfor mig...?

Nå - jeg må hellere få fundet det der juletræ i morgen! Asta kommer hjem tirsdag morgen, og efter afslutningen på skolen, skal vi til Lindbjerg og hente den økologiske julegås! Der bliver da i hvert fald mad nok - vi bliver jo lige pludselig kun 3 juleaften...!

Julekortet vil jeg forsøge at få skrevet imellem jul og nytår - har ikke helt opgivet at få det ud i 2009!

1 kommentar:

Betina Lind sagde ...

Godt du smed ham ud. DU har nemlig lige præcis ret på det her område. Selvfølgelig skal du ikke være hemmelig, og det med Facebook er jo nærmest grotesk. Det stinker langt væk af uærlighed og ”jeg holder lige en kattelem åben, hvis det med Jytte ikke går”. Det kan du ikke bruge til noget. Det er vi sgu blevet for gamle til. Jeg håber, han kommer på bedre tanker og hvis ikke, er han ikke værdig som kæreste til en balkondronning!