tirsdag, november 10, 2009

"Så kys det dog, det satans liv..."

Nogle gange kunne det være rart, at man var i stand til at "pakke sig selv væk". At kunne sætte et filter på, og selv bestemme sine tanker. Ikke at lade sig gå på af ting, der måske ikke foregår - men som man forestiller sig inde i sit hoved! Eller måske foregår de...? Hvad ved jeg. I dag er en dårlig dag! Jeg er bare rigtig godt gammeldags ked af det, og har lidt svært ved at rumme mig selv og mine følelser. Har lyst til at gemme alting væk - mest af alt følelser!!! VIL ikke være ked af det. Har brug for at føle mig værdsat og elsket - OGSÅ når jeg er alene. Vil ikke være hemmelig og gemt væk! (Hvis det er det, jeg er...?)
Hold op, hvor er det bare nemmere at være fuldstændig single og ganske uinvolveret i nogen!
Måske ER det bare det, jeg skal... Altså være mig selv - UDEN noget, der bare minder om en kæreste.... Orker ikke alle de her besværlige diskussioner med mig selv!

3 kommentarer:

Betina Lind sagde ...

Det kan være fristende at pakke de skide følelser væk, for hold da op hvor giver de ind imellem problemer. Jeg kan godt forstå din tankegang, Jytte, for som kvinde vil man gerne værdsættes og anerkendes, og det sidste man vil er at blive gemt væk.

Ingen skal gemme Jytte Juul væk. Du er en ener. Du udstråler en helt særlig varme og kvindelighed. Du er et spændende, klogt og inderligt menneske, der bør vises frem og væres stolt af. Og hvis ham sheiken ikke er mand nok til det, er det måske ikke dér, du skal spilde dine kræfter og din energi. For du har så meget at byde på, og skal ALDRIG undervurdere dig selv og dit værd! Og du skal ALDRIG lade en mand få dig til at tænke sådanne tanker. Det er INGEN mand værd! Du er en balkondronning og de skal kurtiseres, vises frem og bæres på hænder og fødder.

Han lyder lidt som en Peter Pan-mand, en der gerne vil lege og have det sjovt, men som har svært ved at forpligte sig og tage det sure med det søde. Pas på dig selv!

Jytte Juul Wehlmann sagde ...

Søde, søde B.
Mange 1000 tak for de søde ord - du ER i sandhed en veninde i hjertet! Og det varmer!
Jeg egner mig måske bare ikke så godt til de der spil kvinde/mand imellem... Bliver komplet tyndslidt! Og så HAR jeg jo nok de vildeste armbevægelser nord for Alperne - det er ikke let at være "manden i den anden ende" her! På den anden side - hvis han ønskede "let", havde han nok aldrig involveret sig med mig igen! Han kender mig lissom - og jeg er sgu ikke blevet nemmere med årene...
Thanks God, for veninder som dig!
kys - og god weekend fra MIG!
PS.: S

Jytte Juul Wehlmann sagde ...

Ups.....
PS.: Stemmer du på mig til kommunalvalget...? ;o)