
For første gang nogensinde har Asta forladt en skole/hjem samtale glad og tilfreds. Jeg er SÅ stolt af hende! (Og det var faren altså også...) Dejlig dag!
Formentlig vil nogle synes, at min weblog har et besynderligt navn... Meeen - sikkert ikke I, der kender mig! Dette sted skal være MIT. Et sted, hvor jeg kan komme af med nogle tanker, og "rase ud" - mit milde sind til trods! Men også et sted, hvor jeg uhæmmet kan skamrose venner og andre, der har gjort sig heldigt bemærket i mine øjne. Eller ind imellem også det modsatte - det hænder jo, man ryger ind i en større mur, og slår sig slemt...
1 kommentar:
Tillykke. Det gør mig glad. Sikke en solstrålehistorie på en grå tirsdag i oktober. Knus B
Send en kommentar