I går eftermiddags, da jeg hentede Asta i SFO'en, var hun glad. Fed dag - de havde øvet til det lokale fritter-MGP, og Asta havde været smadder god! Jamen - det er sørme da dejligt, at få at vide! Nå - vi kommer hjem, og skal op til yndlingsoverboen med en fødselsdags gave. Vi kommer derop - og straks hænger ungen i bremsen! Jeg var overbevist om, at det var fordi, jeg havde sagt, at når vi kom ned igen, skulle der laves matematik! Så ingen kære mor her! Ungen peb slemt, moren forsøgte med alle pædagogiske talenter (eller mangel på samme?) - men lige lidt hjalp det! Asta blev ved med at sige, at hun havde det dårligt. Så fik hun smøren om, "at det dælme ikke var så underligt, eftersom hun sjældent får spist noget i skolen, og når man ikke får mad, så kører motoren ikke ordentligt!!!"
Well - kl. 18.30 brækkede hun sig ud over hele tæppet inde på værelset - SÅ holdt moren lav profil! Inden kl. 20 sov hun - det er så heller ikke set i laaang tid. Så det endte med en dag hjemme under dynen. Hun ER klar igen nu - så i morgen starter virkeligheden igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar