
Lørdag formiddag kl. 11 skulle jeg til fødselsdag/champagnebrunch hos min gode veninde Jette. Masser af dejlige mennesker, go' mad - og champagne i stride strømme. KAN man forlange mere...? Nå ja - det skulle da lige være Bloody Mary, Gammel Dansk, øl og Bailey's...? (Det var der selvfølgelig også!) Stemningen bliver nu så let og munter, når man lægger ud med champagne allerede før middag! I forvejen er det et selskab, hvor der generelt er en relativ løssluppen konverseren - så kedeligt var det ikke. Men jeg skulle desværre forlade det her gode selskab... For jeg skulle jo til et andet!
Kl. 18 skulle jeg stå oppe hos en kollega, hvor vi var en flok, der skulle sige farvel til en netop afgået kollega. Ni mennesker var vi. Et vældig umage selskab - og det var simpelthen SÅ sjovt!!! Det er længe siden, jeg har grinet så meget. Bemærkningerne fløj gennem luften, humoren lå i den tørre ende af skalaen - og alle morede sig!
Tak for en RIGTIG god lørdag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar