...havde vi til gengæld i går! Vi skulle finde bukser til Asta. Hun har sådan set kun et par cowboybukser, hun kan passe. Pyh - DET var ikke let. Vi var i 5 forretninger, og det tog 3 timer! Ca. midtvejs - hvor vi bestemt ikke havde fundet noget endnu - står vi inde i H & M. Ungen virker enormt tvær, og moren nærmer sig desperation. Jeg forsøger panisk at bevare roen, hvilket ikke lykkedes vildt godt... Jeg siger med slet skjult irritation i stemmen: "Asta, du virker slet ikke spor interesseret. Du skal passe på med de signaler du sender. Jeg bliver simpelthen vred og irriteret. Vi skulle jo hygge os!: Ungen replicerer med stor undren i stemmen: "Signaler??? Jamen, mor - her er sgu da kun os to!!!"
Fed kommentar. Hvis jeg ikke havde været så arrig på hende, var jeg simpelthen røget på gulvet af grin!
1 kommentar:
Hun kommer med nogle små guldkorn, den skønne Asta, hva! Griner stort. Hun er skøn. Kærligst B
Send en kommentar