mandag, april 30, 2007

DF = Debile Folketingsmedlemmer...?

Så er den gal igen.... Denne gang var der Morten Messerschmidt fra DF, der kvajede sig. Han har tilsyneladende "moret" sig med nazihilsener og gamle nazisange i fuld offentlighed. Det virker ikke som det umiddelbart smarteste at foretage sig, når man nu har valgt at være en offentlig person.... Det HAR sine omkostninger, at være "kendt" - og det siger man også ja til, når man stiller op til f.eks. folketinget. Ansvaret med at fremstå som et godt eksempel er lidt større, end hos den almindelige dansker - det mener jeg.
Hvordan kan det være, at et parti, med SÅ menneskefjendske holdninger og værdier har SÅ stor opbakning fra den danske befolkning? Hvordan kan man sætte sig som dommer over, hvordan mennesker skal tænke og tro? Hvordan kan det være, at folk som Søren Krarup og Mogens Camre overhovedet betragtes som "stuerene"? Jeg er simpelthen FLOV over, at de står frem og revser tørklæder og muslimer og alt andet fremmed i fuld offentlighed.
Det ER sørme ikke altid dejligt at være dansker. Pinligt, hvis resten af verden tror, at det er den "almindelige" danskers holdning DF fremlægger... Fy for pokker, siger jeg bare!

1 kommentar:

Betina Lind sagde ...

ENIG ENIG ENIG!!!