mandag, januar 15, 2007

Pyh.... Det er godt nok januar!


Ja - juleferien fik da i hvert fald en brat ende! Og nu er det januar. Jeg HADER simpelthen januar... Det er regnvejr, blæsende og temmelig koldt. Al hyggelig julebelysning er pillet ned - undtagen på min matrikel. Vi fortsætter ufortrødent et stykke tid endnu. De er bare SÅ hyggelige, vores små julestjerne-dimser med lys i, der hænger i vores stuevinduer. Nisserne er altså heller ikke væk - de har ikke kunnet finde ud af selv at vandre ned i den store julekasse. (Den står så for øvrigt og irriterer mig helt vildt midt inde i soveværelset!!!)


Men ellers er der sket en masse, siden jeg sidst skrev. Jeg har forsøgt at sætte mig ved pc'en et par gange; men jeg hare kapituleret hver gang, da jeg ikke kunne finde noget positivt at skrive. Og godt nok er det også min "brok-side" - men jeg kunne også godt tænke mig ikke altid være en sur kælling.... Hm.... Måske et ambitiøst projekt pt...?


Der ER sket mange "øv"-ting, og jeg bliver faktisk ret nemt muggen for tiden. Asta er helt vildt for lækker - men hun ER altså også en prøvelse for hendes omgivelser. Især for hendes forældre, tror jeg. Både Henrik og jeg føler os temmelig trængt. Det er faktisk rigtig besværligt, når ens datter ikke har samme virkelighedsopfattelse, som stort set alle andre.


Jobbet bliver passet - men ikke med den store, boblende fornøjelse. Jeg går på arbejde, fordi jeg skal. Og så går jeg ellers og venter på, at glæden/lysten vender tilbage. Alternativt kunne jeg selvfølgelig finde et andet job? Det HAR jeg også overvejet mere end én gang. Men jeg ved ikke, om det er den idéelle løsning. Der skal fintænkes lidt længere over det.


Min mor er heller ikke rask. Hun ER jo heller ikke ung længere - men alligevel. Lægen tror vist nok det er noget slidgigt + noget mere. I hvert fald er det rigtig skidt, og hun beklager sig meget. Det må også være vanskeligt, når man er vant til at ræse rundt som en 30-årig, og så pludselig ikke kan ret meget! Men forhåbentlig går det over igen. (Eller bare bliver bedre, i det mindste!)
Næste gang jeg skriver, vil jeg gerne kunne skrive om en rigtig GLAD ting, jeg har oplevet.


2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej din dejlige pige!
Enig! Januar er sgu hæslig. Jeg er konstant træt og uoplagt. Føler det har regnet i 3 måneder nu. Energien er opbrugt. Går stadig og er småforkølet. MEN MEN MEN... jeg glæder mig til lørdag og det samme gør min søde honey.
Vi ses.
Din B

Anonym sagde ...

PS: Blog rimer jo på brok. Så det er vel OK at læsse af på sin blok, ikke. Det gør jeg sgu også. Tak for i går. Det var da bare HYGGE.