fredag, september 15, 2006

Mit dejlige sommerbarn

Jeg er vel nok mor med stort M... Der findes - i mine øjne - ikke noget barn på denne jord, der er dejligere end Asta. Når man bliver forælder, kan man ligeså godt vænne sig til, at hele følelsesregistret bliver kørt igennem systemet dagligt: man bliver træt, lykkelig, hysterisk, opgivende, glad, vred, ked af det, stolt osv. Alt sammen pga. det "søde barn". Jeg synes personligt det er en gave! Tænk, at et enkelt lille menneske, kan have den indflydelse på éns liv. Jeg er simpelthen heldig!

2 kommentarer:

Betina Lind sagde ...

Hvor er hun smuk. Nogle gange kan jeg tage mig selv i at stirre på hende, fordi jeg synes, hun er så dejlig. De der øjne kommer til at drive mange unge drenge vanvittige om nogle år. Og dig med... når de hænger udenfor din hoveddør på deres knallerter med filipenser og alt for dybe stemmer. Fnis.
Ha' en dejlig aften. Tanker og knus fra B

Anonym sagde ...

Kære Jytte

Hun er dejlig - det er stort at være "tante" til en så fin og helt igennem "sig selv" pige.

Hyggeligt at få set jer begge på vores lille smuttur i det jyske - det er mærkeligt så meget der egentligt er sket, så mange faser vi har været igennem, sammen og hver for sig gennem ca. 17 år. Et skræmmende tal på sin vis - mange minder, mange fester, mange spande kaffe og mange skift i livet har vi passeret - nogle frivillige andre påduttede. Men stadig er der noget, der betyder noget. Noget der ikke er ligegyldigt - men levende - og selvom vi til tider mishandler det eller viser det manglende omsorg, så overlever det alligevel - på trods. Dit venskab og din måde at inkludere andre i DIT liv og tak for det!

Tante M