Jeg har mange veninder. Nogle har jeg kun haft i kort tid - imens andre har fulgt mig siden den pure ungdom. Lotte er en af de sidste. Vi lærte hinanden at kende i 1. g, og blev meget hurtigt tætte veninder. Siden gymnasietiden har vi stort set boet temmelig langt fra hinanden, men alligevel har vi formået at følge hinandens liv og levned. Det er vidunderligt! Lotte bor nu med hendes mand og to dejlige drenge kun en halv times kørsel fra mig - og DET er en gave! Ikke at vi overrender hinanden; men vi ses dog oftere, end vi har gjort tidligere. Lottes ældste søn er en speciel dreng. Han har OCD (Obsessive Compulsive Disorder) og ADHD (af nogle bedre kendt som DAMP). Det betyder en hel del for hele familien og omgangskredsen. Lotte har for nylig skrevet en bog om det, at være forældre til en dreng med specielle behov. Den er jeg lige blevet færdig med at læse. Og tro mig - det er VIRKELIG en fantastisk bog, som jeg gerne vil anbefale andre at læse. Både forældre til børn med ADHD - men sandelig osgå behandlere, pædagoger og lærere kan få en masse ud af at læse den! Den går tæt på, uden på nogen måde at signalere "hold-da-op-hvor-er-det-bare-synd-for-mig". En hudløs ærlig beskrivelse om at være tæt på; tanker og overvejelser; opdragerrollen, når den umiddelbart "kikser" - men mest af alt: en kæmpe kærlighedserklæring til Oliver! Den hedder "Barn i bevægelse" (Documentas) og forfatteren er Lotte Gerdes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar