
NU er jeg ved at være godt og grundigt træt af at høre, at "lærerne er for dårlige til at undervise", "børnene lærer heller ikke nok i skolen" eller "lad os stoppe flere dansktimer ind i skemaet, så eleverne lærer nok" og "vi laver en kanon for dansk, så det er INDLYSENDE for lærerne, hvad de unge mennesker skal have med sig fra folkeskolen"...!
DET ER DA ET HELT ANDET STED, AT LOKUMMET BRÆNDER, VENNER!
For mig at se, er det mere end indlysende:
FORÆLDRENE...!
Alle forældre elsker deres børn. De ønsker det bedste for dem - men det er bare ikke altid, forældre er klar over, hvad "det bedste" er... Jeg er dødtræt af forældre, der - måske af dårlig samvittighed? - lader børn bestemme alt for meget. Børn får ofte ikke lov til at være børn i dag. Forældre vil også til enhver tid forsvare deres børn til sidste blodsdråbe - men har de fået alle facts med, før de står 100% bag deres børn? Eller har de i virkeligheden for travlt med at gå i fitness, til italiensk eller golf...? For at være "den søde og gode mor eller far" lader man vel også ofte ungerne selv bestemme, om de vil i seng kl. 21 eller 23...? (Hvis de nu liiige er i gang med at spille World of Warcraft eller se en god film!) Og når de her unger så kommer for sent op næste morgen, når de ikke morgenmad eller at blive vasket ordentligt.... Madpakken køber vi os til. "Nå, har du mere lyst til en pizza-snegl fremfor rugbrød...?"
Mere og mere ansvar bliver lagt over på børnene. "Ja, det er da også pænt med bar mave" (selvom du er lidt småfed - NOT!) "Det ser da vildt sejt ud med piercinger og tatoveringer diverse steder" (vil da gerne være ven med barnet...)
Jeg savner forældre, der TØR være forældre!
Forældre, der tør sige "nej" til deres børn. "Ja, jeg kan godt forstå, du synes det er rigtig træls, men jeg er den voksne, og ved bedst! Og så er det MIT ansvar!"
Forældre, der lægger deres unger i seng i ordentlig tid, sørger for de har fået morgenmad og er blevet vasket, inden de skal i skole - så de er "skoleparate".
Forældre, der lytter til, hvad deres børn fortæller - men også er parat til at høre på, hvad andre mennesker siger, hvis der har været en konflikt.
Forældre, der indser, at de måske må sætte deres egne behov lidt på standby, indtil børnene bliver lidt større - I har valgt at få børn; ungerne har ikke bedt om at blive født!
Og ved I hvad.... HVIS alle forældre i det mindste forsøgte at se anderledes på tingene, SÅ skulle I bare se børn og unge mennesker, der var meget mere sociale, gav plads til hinanden, var i stand til at lære ting på den halve tid - OG var meget skønnere at være sammen med!
Problemet er, at det er forældrene, der vælger på deres børns vegne - men det er ungerne der ta'r skraldet, når man ikke kan holde ud at være sammen med dem.
DET ER FANDME SYND!