Formentlig vil nogle synes, at min weblog har et besynderligt navn... Meeen - sikkert ikke I, der kender mig! Dette sted skal være MIT. Et sted, hvor jeg kan komme af med nogle tanker, og "rase ud" - mit milde sind til trods! Men også et sted, hvor jeg uhæmmet kan skamrose venner og andre, der har gjort sig heldigt bemærket i mine øjne. Eller ind imellem også det modsatte - det hænder jo, man ryger ind i en større mur, og slår sig slemt...
lørdag, juni 30, 2007
Sommerferie
onsdag, juni 27, 2007
Gudenåen set fra en kano
Min skønne unge var på kanotur i aftes. Med spejderne. Og kanoture er jo altid hyggelige - meeeen, MEST hyggelige i tørvejr! Og det skete så ikke i aftes! Det begyndte at regne, da jeg kørte hende ud til Fladbro, og da faderen kom og afleverede hende et par timer senere var hun dyngvåd og meget kold. Det bette pus måtte lige en tur under den varme bruser, inden hun skulle i papkassen... Så var hun til gengæld så god som ny - og det havde været en vidunderlig tur, syntes hun! Her sidder hun midt i kanoen - lige lagt fra land.
Lidt i stykker...
Pudsigt, som livet drastisk kan ændre sig - fra ét sekund til det næste.... I mandags blev jeg ringet op af en overlæge fra Randers Sygehus. Det, de fjernede for en 3 uger siden - det var så cancer. Så nu skal jeg til Skejby på tirsdag og undersøges, og så skal jeg opereres igen. Hvor fedt er det?!Livet ER godt nok til tider en skrøbelig ting... Håber på det bedste - men frygter naturligvis det værste. Sådan noget sker jo altid for naboen, ikke...?
lørdag, juni 23, 2007
A Walk in Paradise
En berømt amerikansk fotograf tog kort efter 2. Verdenskrig et billede af sine to børn, som han kaldte "A Walk in Paradise". Fotoet ligner til ferveksling dette, som Bo tog af Lukas og Asta for et par år siden, da vi var på tur til Vitskøl Kloster. Vi havde en fantastisk dag, hvor vores børn legede og fantaserede i klosterhaven - ren hygge, var det. Vi sluttede dagen med at spise hakkedrenge på Trend Kro. Sikke en dejlig dag. Hvor ER det bare en gave, at have dejlige venner, som vi kan samle gode minder med. Jeg føler mig heldig.fredag, juni 22, 2007
Juni-mad
Her er aftenens menu: Stegte ål med flødestuvede kartofler. Ihh, hvor jeg glæder mig!Lille B, Kjartan og jeg skal spise os fra sans og samling. Jeg har ikke spist ål i adskillige år... Pyyyh, det bliver godt!
I morgen skal jeg have køkkenmøde. Det er en måned siden jeg har festet sidst - så DET trænger jeg også fælt til....
fredag, juni 15, 2007
Pyyyyh....
Er der overhovedet nogle af mine (ca. 2?) læsere, der har den fjerneste idé om, hvad der sker, når man pludselig (i et anfald af overmod og skræk) forveksler Magnesia med vingummibamser....? Pyyyyh, altZå - måske man alligevel skulle have nøjedes med at spise de foreskrevne to stk....? Men når man nu er hunderæd for ikke at kunne ski..., HVAD gør man så?
Ja - lad mig side det sådan: Jeg åd rigeligt.... Det tegner sørme til at blive en ræddi go' weekend.... :o/
tirsdag, juni 12, 2007
Æv, æv, æv.....
Min læge er på kongres. Telefonsvareren fortalte mig høfligt, at der ikke ville være nogen på klinikken fra d. 12. til d. 20. ds. Hm.... Ærgeligt - men mit lægebesøg kunne ikke udskydes! Så jeg ringede selvfølgelig til en anden, som jeg kender rimelig godt - og som jeg har stor tillid til. Det er altså RET vigtigt, når det er "underetagen", der skal eksamineres! Ikke at jeg på nogen måde kan betegnes som en bly viol - men det ER ikke sjovt, at skulle ligge på en briks med bar r.., imens en relativ fremmed person skal undersøge en.... Sort uheld, at min læge ikke var disponibel... Men HELT ærligt - HVOR uheldig kan man være??? Imens jeg står midt i mine trængsler, træder en yngre mand storsmilende ind ad døren (og pisse-godt ser han ud!) og siger: "Hej, det er mig du skal ind til i dag..."Jamen, herregud! HVEM synes det er sjovt??? Det lader ikke til, det er min uge det her...
TV-serier
ER I klar over, hvor mange tv-serier, der går på de 10-15 kanaler, jeg kan tage??? Tror det nærmer sig 500! Og jeg følger vel med i noget der ligner de 450 lige pt... Der er vel et par stykker, der er udmærkede - som f.eks. "Ugly Betty" og "CSI" - men de fleste andre er elendige. Kan bare ikke så meget andet. Ligger stadig lig i min seng... Og der er stadig ca. 40 grader udenfor!Glæder mig altså til at få lidt indhold i mit liv igen! Og ikke mindst til, at den dejlige Asta kommer hjem til sin mor senere i dag! Godt telefonen er opfundet - jeg har savnet hende RIGTIG meget!
lørdag, juni 09, 2007
Loppemarked osv....
mandag, juni 04, 2007
Klassefest
Abonner på:
Kommentarer (Atom)