Underskudsmennesker...?

Hvor jeg dog bare bliver SÅ irriteret på mennesker, der altid søber sig selv ind i "hvor-er-alting-bare-VILDT-synd-for-mig-jeg-sidder-her-helt-uden-skyld"....! Mennesker, der ikke magter at læse deres omgivelser overhovedet, og hvis omdrejningspunkt ALTID vil være: dem selv! Hvis man så drister sig til - på en pæn og ordentlig måde, naturligvis - at sige til dem, at ting også KAN anskues fra en anden vinkel; SÅ bliver de møg-fornærmede! Fatter ikke, at man kun vil dem det godt! (Jeg taler selvfølgelig ikke om mennesker med depressioner eller andre lidelser her!) Jeg kan sgu også synke hen i selvmedlidenhedens tåger til tider, og have det vildt elendigt. Det er en del af det, "at være til". Men min grundholdning til livet vil ALTID være:

Det er DIG, der er boss i dit eget liv - få det bedste ud af det, det er en gave!!! Og lad være med at tro, at alle andre kommer og rager dine kastanier ud af ilden - klar det selv!

Damn, jeg elsker livet!!!

For mig vil glasset altid være "halv fuldt" fremfor "halv tømt".....!