Jeg har lige set et klip på YouTube om denne mand. Han er da det mest positive, jeg nogensinde har hørt om! Ingen arme, ingen ben, kun en lille-bitte fod - og alligevel siger manden, at han er taknemmelig for det, som han har! Vi mennesker bliver ikke udsat for prøvelser for at blive knækket. Vi kan holde til meget mere, end vi selv tror. Hvis noget ikke lykkes første gang, så må vi bare prøve igen... Og igen... Og igen... Hvis det ellers er vigtigt nok for os.Jeg tænker, at en del mennesker burde skamme sig over at være så utilfredse og misundelige på andre, som de er. Livet er en gave, og jeg bliver ked af det, når folk "spilder livet" med at være sure og utilfredse. Vel er alting ikke altid sjovt - og det er ikke sikkert, at det, der er kvalitet for mig, er det for dig. Vi behøver ikke være enige - bare vi hver især forsøger at være lykkelige, og herre i vores eget liv. MIN lykke er ikke afhængig af, hvad andre gør eller siger, eller af om jeg bliver styrtende rig eller finder en fantastisk mand - nej, JEG bestemmer selv, om jeg vil være lykkelig. Og det vil jeg! Eller rettere: det ER jeg! Livet er simpelthen intet mindre end fantastisk! :o)
Men ja, selvfølgelig er det ok ind imellem at være lidt i knæ. Man kan jo ikke altid rende rundt og være "happy-go-lucky". Men man har altså en forpligtelse til at rejse sig igen, og til at være bare en lille smule ydmyg og taknemmelig, for det, man har!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar