mandag, december 06, 2010

Manon Lescaut

I fredags havde jeg for første gang Asta med inde for at se en opera. Det var Puccini's Manon Lescaut, på Værket, med Den Jyske Opera.
Jeg var MEGET spændt på, hvad hun ville sige til det... Jeg har jo altid elsket opera - men det var jo ikke givet, at hun ville have det på samme måde! Men det havde hun! Hun sad musestille i 3 timer og lyttede! Sopranen, der havde hovedrollen sang også helt fantastisk... Specielt til sidst, hvor hun brugte ca en halv time på at dø! Asta vendte sig om mod mig og sagde: "Nu er hun død, mor..." 3 sekunder senere sang hun videre! Lidt senere: "NU er hun simpelthen død, mor!!!" Men nej - det tog divaen ukristeligt lang tid at komme fra denne jord! Og til sidst - da Asta havde proklameret hendes død ca. 15 gange! - kunne vi ikke lade være med at grine... FED oplevelse!

2 kommentarer:

Betina Lind sagde ...

Jeg elsker jo også opera, som du ved, og jeg kunne faktisk godt forestille mig, at Asta også er til den dramatiske kunstform. Godt du tog hende med.
Knus B

Jytte Juul Wehlmann sagde ...

Ja, jeg ringede faktisk også til dig, søde B! Jeg havde nemlig en billet i overskud, og ville også have inviteret dig... Men du tog ikke telefonen... Øv! (Og det var først fredag eftermiddag jeg fik at vide, at der var en ekstra billet...) Men en skøn oplevelse var det!
Knus, JJ.